Uhyggelig video: Spiller slår dommer ned

Se det brutale overfald: Tyskland er ramt af endnu en episode af fodboldvold mod dommeren

Spiller slår dommer ned i lavere tyske rækker. Privat

Det er kun tre uger siden, at der florerede uhyggelige tv-billeder af en fodboldspiller, der slog kampens dommer bevidstløs i Tyskland.

Nu er tysk fodbold ramt af en ny sag. Det skriver Bild.

Onsdag aften blev der spillet indledende pokalkamp i Rüssingen i delstaten Rheinland-Pfalz mellem Tus Rüssingen og Alemannia Waldalgesheim.

Kampen blev efter 38 minutter stoppet, da kampens linjedommer blev slået brutalt til jorden.

Kort forinden var hjemmeholdet blevet ramt af deres andet røde kort, og det blev altså for meget.

Tv-billeder viser, hvordan flere af hjemmeholdets spillere jagter dommeren og hans linjedommer.

En enkelt tager tilløb hen mod linjedommeren, bliver i første omgang trods alt stoppet af holdkammeraterne, men slipper så fri igen og slår dommeren ned, så han falder til jorden, og hoveddommeren fløjter kampen af.

SE HELE EPISODEN I TV-AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

Angiveligt skulle træneren for hjemmeholdet have været med til at piske en stemning i vejret.

- Kortene er overdrevne, lød det fra TuS-træner Akgün Yalcin efter hans anden spiller var sendt af banen.

I forbindelse med episoden for tre uger siden havde Sport1 talt 109 tilfælde af vold og diskriminerende adfærd på fodboldbaner i Berlin - i 53 tilfælde er det gået udover dommeren.

- Det skal helst ikke koste den første døde dommer i Tyskland, før noget ændres, sagde dommernes talsmand Ralf Kisting på det tidspunkt.

Siden har dommere gennemført strejke i både Köln og Berlin.

Du kan se det uhyggelige klip af dommeren, der for tre uger siden blev slået bevidstløs i artiklen LIGE HER

Stemme fra fortiden: Stig Tøfting kom ufrivilligt i centrum kort inden Danmarks kamp mod Senegal. Han fik travlt med at få sine stedforældre til at skærme børnene mod medierne. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab

Se også: Det rene vanvid: Dansk fodbold-ekspert rammer ny million-gevinst

76 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere