Ung dansker blander sig med verdenseliten: Slår Messi og Ronaldo

Dortmund-angriberen Jacob Bruun Larsen indtager en flot position over de bedste europæiske spillere i september

Jacob Bruun Larsens præstationer i september har sendt ham i den europæiske top. Foto: Rolf Vennenbernd/AFP/Ritzau Scanpix
Jacob Bruun Larsens præstationer i september har sendt ham i den europæiske top. Foto: Rolf Vennenbernd/AFP/Ritzau Scanpix

Jacob Bruun Larsen er for alvor ved at slå sit navn fast internationalt.

Den 20-årige dansker startede denne sæson med at være skadet, men har alligevel på blot tre kampe for Borussia Dortmund formået at markere sig kraftigt.

To scoringer og en assist er den unge angriber noteret for - og Dortmund har kun vundet, når han har været på banen.

Den slags bliver naturligvis bemærket. Både af iagttagere af spillet, men så sandelig også dem, der samler statistik.

Det gør CIES Football Observatory, der lever af at analysere fodboldspillere i Europas fem bedste ligaer (England, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig) og via en række parametre at rangere dem mod hinanden.

Og her indtager Jacob Bruun Larsen en fornem placering over spillere for september. Han er såmænd at finde på en fornem 7.-plads. Det skriver CIES på sin hjemmeside.

Den placering holder Bruun Larsen i øvrig sammen med Manchester City-forsvareren Nicolás Otamendi, mens de seks foran ham er stjerner som Raheem Sterling, Marco Verratti, Adrien Rabiot, Thiago Silva, Sergio Agüero og Edinson Cavani.

Først længere nede ad listen kommer superstjernerne Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Neymar, der altså i den forstand har fået baghjul af den danske opkomling.

Næste dansker på den eftertragtede liste er i øvrigt Bruun Larsens klubkammerat Thomas Delaney, der er nummer 31.

Jacob Bruun Larsen blev onsdag udtaget til det danske U21-landshold, men han kan blive hevet ind i Åge Hareides A-trup, hvis U21-landsholdet næste fredag kvalificerer sig til EM med en sejr over Polen.

I øvrigt blev der i weekendens spillerunde af Bundesligaen scoret et temmelig bizart selvmål - det kan du se lige her.

Se også: Klopp havde set potentialet: Stor ros til ung dansker

Se også: Danske Jacob startede fantastisk comeback for Dortmund

Cristiano Ronaldo på Las Vegas-natklubben Raid i 2009 sammen med Kathryn Mayorga. Foto: SplashNews/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 3. okt. 2018 - kl. 17:26 Ronaldo afviser alt: Voldtægt er afskyeligt

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere