Utroligt pletskud: 31-årig scorer million-gevinst på vanvittig kupon

En enkelt euro blev til 250.000, da en tysk tipper i weekenden havde heldet med sig i fem Bundesliga-kampe - gevinsten på knap to millioner kroner blev sikret af en scoring i sjette tillægsminut

Werder Bremen-spillerne jubler, efter at Milot Raschica (siddende) scorede i seks minutters overtid og sikrede sejren over Frankfurt. Det mål sikrede samtidig en tysk tipper knap to millioner kroner. Anke Waelischmiller/Ritzau Scanpix
Werder Bremen-spillerne jubler, efter at Milot Raschica (siddende) scorede i seks minutters overtid og sikrede sejren over Frankfurt. Det mål sikrede samtidig en tysk tipper knap to millioner kroner. Anke Waelischmiller/Ritzau Scanpix

Hvis man er kender af Bundesligaen, kan det være guld værd. Sådan helt bogstaveligt.

Det erfarede en tysk tipper i weekenden, da han for en indsats på en enkelt beskeden euro strøg igennem med et væddemål til odds 250.000! Det svarer til 1,86 millioner danske kroner.

Det var en 31-årig mand fra Herne i delstaten Nordrhein-Westfalen (NRW), der spillede pause/fuldtid på fem Bundesliga-kampe: Hoffenheim-Freiburg (2/1), Augsburg-Mönchengladbach (1/X), Nürnberg-Mainz (2/X), Leverkusen-Wolfsburg (X/2) og Frankfurt-Werder Bremen (2/2).

Alle kampene gik hjem, selv om det holdt hårdt i den sidste kamp, der paradoksalt nok var den til lavest odds.

Alt kørte ellers efter planen for Werder Bremen. De var kommet foran efter 20 minutter, og da Frankfurts Jetro Willems kort efter blev vist ud, lå tipperen lunt i svinget til at køre sit 2/2-tip hjem.

Men ti minutter inde i anden halvleg udlignede Sebastian Haller på straffespark, og den stilling holdt næsten hele kampen.

For i sjette overtidsminut kunne Werders indskiftede Milot Rashica score sejrsmålet, der endte med at give udeholdet sin første sejr i denne sæson - og altså sendte 250.000 euro i lommen på den tyske tipper.


- Fra 1 euro til 250.000 - det skete i weekenden hos os. Tillykke til NRW. Sikke en kupon! Og der skal sikkert også lyde en tak til Milot Rashica for sin sidste minuts-scoring.

Måske man skulle smide en tier på et par af de væddemål til næste Superliga-runde...

Se også: Stor matchfixing-skandale ruller: 35 klubber er indblandet

Se også: Voldsomme tal afslører: Danskere indgår væddemål for milliarder

Se også: Fik 2052 gange pengene igen på Danmark: Sådan oddser Jesper torsdag

 

22 kommentarer
Vis kommentarer