'Vanvittig pinligt!': Nu bliver træner straffet for håbløst skuespil

Heiko Herrlich skal betale cirka 89.000 kroner, efter at han lod sig falde til jorden under en pokalkamp

Det kommer til at koste Heiko Herrlich en bøde på 12.000 euro, cirka 89.000 kroner, at han i december sidste år kastede sig teatralsk ned på jorden under pokalkampen i Tyskland mellem Borussia Mönchengladbach og Bayer Leverkusen.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Leverkusen-træneren blev rørt let af Gladbach-spilleren Denis Zakaria, hvorefter han lod sig falde til jorden.

Efter kampen beklagede Heiko Herrlich sin opførsel.

- Jeg er 46 år og må lære at stå på benene. Det skete i affekt og var bare dumt. Jeg forsøgte ikke at få Zakaria udvist. Det så sikkert dumt ud, sagde han ved den lejlighed.

Han slap dog ikke for, at Det Tyske Fodboldforbund valgte at åbne en sag mod ham.

Bayer Leverkusen meddeler ifølge dpa, at klubben og træneren accepterer straffen.

Se også: Trods PL-interesse: Nægter at sælge deres danske landsholdsprofil

Se også: Træner undskylder film: 'Min søn sagde, jeg var pinlig'

 Se også: Dette kontroversielle mål sender Delaney og Bremen videre

11 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport