Vestergaard parat til næste store skridt

- Jeg vil gerne have min fremtid afklaret hurtigst muligt, siger Jannik Vestergaard

Jannik Vestergaard (t.h) kan meget snart blive klubkammerat med Andreas Christensen i Borussia Mönchengladbach. (Foto: Claus Bonnerup)
Jannik Vestergaard (t.h) kan meget snart blive klubkammerat med Andreas Christensen i Borussia Mönchengladbach. (Foto: Claus Bonnerup)

Det startede i Hoffenheim, fortsatte i Werder Bremen og nu tyder alt på, at Borussia Mönchengladbach bliver næste destination for Jannik Vestergaard.

Den 23-årige stopper skal have en ny udfordring efter halvandet år i Werder Bremen. Og nu er han parat til at tage et stort skridt til en klub, der spiller med i den sjove ende af tabellen.

- Jeg føler, jeg er klar til næste skridt. Jeg vil ikke lægge skjul på, jeg gerne nu vil spille på et niveau, hvor vil spiller i den bedste halvdel. Jeg har prøvet at spille i klubber, der kæmper for overlevelse, siger Jannik Vestergaard og slår fast:

- Jeg er interesseret i at blive i Tyskland. Jeg nyder at spille fodbold i Tyskland, hvor det er sjovt hver weekend med fyldte stadions, påpeger han.

Spekulationerne om Gladbach er seriøse og er taget til de seneste uger. Koblingen er også logisk, fordi Gladbach skal finde mindst én ny stopper, da tre forsvinder fra klubben. Der tales om en overgangssum i omegnen af ti mio. euro – 75 mio. kr. og Ekstra Bladet erfarer fra tyske kilder, at interessen er brandvarm.

Har du fået talt med Andreas (Christensen, red.) om Gladbach?

- Jeg er løbende i forbindelse med Andreas. Han er min gode ven. Hvad vi taler om, holder vi for os selv, siger Jannik Vestergaard lidt hemmelighedsfuldt.

Nu fokuserer han på landsholdet, men han håber på en hurtig afklaring på fremtiden.

- Jeg vil gerne hurtigst muligt vide, om der kommer til at ske noget. Jeg vil helst ikke have, at det trækker for længe ud med en afklaring, siger Jannik Vestergaard, der indtil videre intet har hørt om OL:

Han er for gammel, men kan blive en af de tre spillere over 23 år.

- Men jeg kommer ikke til at vælge klub ud fra muligheder for at komme til OL. På nuværende tidspunkt spekulerer jeg slet ikke på OL. For jeg har intet hørt, siger han.

Se også: Hradecky i gyserafslutning: Det bliver helt vildt

Se også: Så dyr er han: Vestergaard tæt på tysk topklub

Mod Skotland røg anfører Daniel Agger og Kasper Schmeichel i et voldsomt opgør om en tilbagelægning fra Agger. Foto: PA Allan Olsen - 12. maj. 2016 - kl. 15:12 Hvad sker der, Agger? Du skylder et svar!

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere