Veteran vender tilbage

Schalke 04 har hentet den hollandske angriber Klaas-Jan Huntelaar på en aftale, der løber frem til sommer

Huntelaar scorede 126 mål i 240 kampe for Schalke i sit første ophold i klubben. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Huntelaar scorede 126 mål i 240 kampe for Schalke i sit første ophold i klubben. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters

Fodboldspilleren Klaas-Jan Huntelaar skal igen tørne ud for Schalke 04.

Bundesligaklubben oplyser på sin hjemmeside, at den hollandske angriber har skrevet under på en kontrakt, der gælder for resten af sæsonen.

Huntelaar tog i sommeren 2017 turen den anden vej, da han skiftede til den hollandske storklub.

Forinden havde han været syv år hos klubben fra Gelsenkirchen.

I indeværende sæson har den 37-årige målræv kun fået sporadisk spilletid i ligaen og Champions League, men det er alligevel blevet til syv mål - alle i Æresdivisionen.

Mens Ajax ligger på førstepladsen og har kurs mod mesterskabet i Holland, er Schalke 04 på en helt anden mission i bunden af den bedste tyske række.

Efter en lang stime uden sejre lykkedes det tidligere i januar at vinde en fodboldkamp, men holdet er fortsat sidst i Bundesligaen med syv point.

- Vi er nødt til at vinde kampe og score mål for at klatre opad i tabellen. Jeg vil gøre mit for, at klubben bliver oppe. Schalke hører til i Bundesligaen, og det er vores ansvar at sørge for, at vi bliver her, siger hollænderen til Schalkes hjemmeside.

Huntelaar scorede 126 mål i 240 kampe for Schalke i sit første ophold i klubben.

Den tidligere AC Milan- og Real Madrid-spiller har desuden 76 landskampe på cv'et. I dem har han scoret 42 mål.

Chelse skal have den store pung frem, hvis de efter planen skal sikre sig Erling Haaland til sommer. Foto: Ina Fassbender/Reuters/Ritzau Scanpix Tysk fodbold Klar til at smadre egen transfer-rekord

2 kommentarer
Vis kommentarer