Wolfsburg bekræfter: Overvejer kinesisk profil

Wolfsburg bekræfter, at man overvejer at hente den kinesiske landsholdsspiller Zhang Xizhe

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Tysk fodbold

23-årige Zhang Xizhe har for alvor skabt sig et navn i Kina. Med sit talent har spilleren allerede fået chancen på landsholdet, og nu kan et stort Europa-eventyr være på vej for den unge spiller.

Bundesliga-klubben Wolfsburg med danske Nicklas Bendtner på holdkortet overvejer nemlig en aftale.

Det afslører Wolfsburg-boss Klaus Allofs, der på flere områder ser muligheder:

- Selvfølgelig ser vi på mulighederne ud fra hans evner. Det er selve forudsætningen. Vi tager dog også med i overvejelserne, at vores sponsor, VW, har et stort marked i Kina, siger Allofs til Bundesliga.de og fortsætter:

- Sportsligt er der rigtig meget, som vi kan udvikle ved Zhang Xizhe.

- Det vil blive interessant, hvordan han reagerer efter at komme til Europa, og hvordan han vil tackle at skulle bevise sig i Tyskland i forhold til Kina, udtaler Klaus Allofs.

Zhang Xizhe har siden 2009 været fast mand hos Beijing Guoan. Her har han spillet 121 kampe, mens det er blevet til ti optrædener på landsholdet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+