Wolfsburg lukker i om Bendtner: Denne dag bliver I klogere

Nicklas Bendtner er grundet et instagram-billede igen havnet i massiv modvind. Wolfsburg holder dog kortene tæt til kroppen i forhold til, om det får konsekvenser for angriberen

Hvorfor er Instagram-billedet et problem for Bendtner? Det diskuteres i studiet

Så var han der igen. Nicklas Bendter. Den danske landsholdsspiller har taget sig endnu en tur i medie-møllen. Denne gang grundet et billede på sin instagram-profil, hvor han stiger ind i en Mercedes.

Den manøvre - og opslaget på det sociale medie - harmonerer mildest talt dårligt med hans status som Wolfsburg-spiller, da det i den tyske klub er bil-giganten Volkswagen, som med afstand betaler den største del af sponsor-gildet.

Så det, der havde været et harmløst billede for spillere i andre klubber, har pludselig sendt den 28-årige angriber ud i et massivt stormvejr.

Flere europæiske medier har kastet lys over sagen, der kan opfattes som en provokation over for de forpligtelser og det ansvar, Wolfsburg-spillerne har i forhold til klubbens storsponsor. 

Men hvad siger klubben selv? Ikke meget. Indtil videre i hvert fald. Fra Wolfsburgs side har man således valgt at lukke ned i forhold til den nye Bendtner-sag. Det fortæller klubbens pressechef, Florian Mattner, til Ekstra Bladet.

- Vi kommenterer ikke noget i forhold til sagen om Nicklas Bendtners instagram-billede, siger Mattner.

- Der går forlydender om, at Nicklas Bendtner er indkaldt til et møde med Wolfsburg-toppen. Hvad kan du sige om det?

- Det har jeg også kunnet læse i et tysk medie, men det er heller ikke noget, vi har kommentarer til på nuværende tidspunkt. Folk vil nok blive klogere i morgen (fredag, red.) eftermiddag, siger Mattner.

- Her er der pressekonference forud for kampen mod Hertha Berlin, og mange journalister vil nok spørge ind til Nicklas Bendtner. Men i dag (torsdag, red.) har vi ingen kommentarer til sagen, lyder det fra pressechefen.

Wolfsburg-træner Dieter Hecking foretrækker 19-årig ungdomsspiller frem for Bendtner. (Foto: Alloverpress) Tysk fodbold - 16. feb. 2016 - kl. 18:15 Nedtur: Bendtner overhalet af 19-årig ungdomsspiller

Nicklas Bendtner har haft mange chancer for at bevise sit værd i Wolfsburg, men succeserne har været få. (Foto: All Over Press)
Nicklas Bendtner har haft mange chancer for at bevise sit værd i Wolfsburg, men succeserne har været få. (Foto: All Over Press)

Mange millioner
Det virker dog sandsynligt, at Bendtners blllede på det sociale medie ikke ligefrem giver anledning til begejstring hos danskerens arbejdsgiver.

Med Volkswagen-koncernen i ryggen går Wolfsburg for at være en af Tysklands stærkeste mandskaber på den økonomiske front, og hver sæson skyder bilfabrikanten i omegnen 670 millioner kroner i klubben. Som Bundesliga-eksperten Henrik Hvillum udlægger teksten over for Ekstra Bladet.

- Hvis Volkswagen ikke var til stede, var der heller ingen klub. Wolfsburg ville ikke være meget værd. Fabrikken betyder alt for klubben og for byen. De hører sammen, siger Hvillum.

Eksperten kalder Bendtners seneste aktion for en 'tankeløs handling'. Ikke mindst set i lyset af, at Volkswagen-koncernen har haft rigeligt at gøre med at redde sit eget renomme oven på den enorme software-skandale i 2015.

- Og netop nu har de brug for al den støtte, de kan få. Det gør dumheden endnu større fra Bendtners side. De har ikke brug for en klaphat, der viser en Mercedes frem, siger Bundesliga-eksperten.

Nicklas Bendtner er i øjeblikket helt ude i kulden i Wolfsburg, og danskeren var ikke en del af den trup, der onsdag spillede første akt af 1/8-finalen i Champions League mod Gent. Den tyske klub klarede sig dog hæderligt uden angriberens hjælp og vandt 3-2.

Nicklas Bendtner havde muligheden for at skifte til kinesisk fodbold i dette transfervindue. (Foto: Lars Poulsen) Intl. fodbold - 17. feb. 2016 - kl. 18:49 Afsløring: Kinesisk bud på Bendtner

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere