Wolfsburg-træner om Bendtner-mål: Det er hans opgave

Dieter Hecking mener, at 1-4-reduceringen mod Napoli i Europa League var vigtig for Nicklas Bendtner

Wolfsburg-træner Dieter Hecking mener, at det går den rigtige vej med Nicklas Bendtner. (Foto: AP/Michel Spingler)
Wolfsburg-træner Dieter Hecking mener, at det går den rigtige vej med Nicklas Bendtner. (Foto: AP/Michel Spingler)

Wolfsburg-træner Dieter Hecking kunne torsdag se Nicklas Bendtner komme ind fra bænken og reducere til slutresultatet 1-4 i et nederlag til Napoli i Europa League.

Om scoringen har bragt den danske landsholdsangriber tættere på en plads i Wolfsburgs startopstilling er dog uvist.

- Han har lavet et mål. Det er vigtigt, at en angriber gør det. Det er også hans opgave, siger Hecking ifølge Kickers hjemmeside.

Det hører med til historien, at Bendtner blot skulle sætte foden på en tværpasning, da han reducerede efter 80 minutter mod Napoli.

Se også: Bendtner har kniven for struben

Scoringen kan måske alligevel ændre lidt på hierarkiet i Wolfsburgs angreb, da holdets topscorer Bas Dost i øjeblikket befinder sig i en målkrise.

Danskeren er tidligere på sæsonen blevet kritiseret for sin træningsindsats. Bendtner har senere erkendt, at den krævende træning i Tyskland kom bag på ham.

Dieter Hecking fortæller, at det fortsat går i den rigtige retning på den front:

- Det bliver hele tiden bedre.

Se også: Lægger låg på krisen: Bayern slår tilbage med sejr

Wolfsburg møder søndag på hjemmebane Schalke 04 i Bundesligaen. Nicklas Bendtner scorede i november sidste år sit hidtil eneste Bundesliga-mål på udebane mod netop Schalke.

Resultater fra lørdagens kampe i Bundesligaen

Hoffenheim-Bayern München. 0-2 (0-1).
0-1 Sebastian Rode (38. minut). 0-2 Andreas Beck (90. minut/selvmål).
Tilskuere: 30.150.

Dortmund-Paderborn 3-0 (0-0).
1-0 Henrikh Mkhitaryan (48. minut). 2-0 Pierre-Emerick Aubameyang (55. minut). 3-0 Shinji Kagawa (80. minut).
Tilskuere: 80.667.

Freiburg-Mainz  2-3 (0-2).
0-1 Shinji Okazaki (39. minut). 0-2 Shinji Okazaki (45. minut). 1-2 Admir Mehmedi (81. minut). 1-3 Yunus Malli (84. minut). 2-3 Jonathan Schmid (90. minut).
Tilskuere: 24.000.

Hertha Berlin-FC Köln 0-0.
Tilskuere: 50.000.

Leverkusen-Hannover 96 4-0 (2-0).
1-0 Ömer Toprak (20. minut). 2-0 Julian Brandt (40. minut). 3-0 Kyriakos Papadopoulos (49. minut). 4-0 Stefan Kiessling (70. minut).
Tilskuere: 28.000.

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere