Yussuf bomber Leipzig i semifinalen

Yussuf Poulsen åbnede scoringen, da Leipzig gik videre i pokalturneringen. Tre danskere er i semifinalen

Yussuf Poulsen stod for kampens første mål, da RB Leipzig slog Wolfsburg i pokalkvartfinalen. Foto: Annegret Hilse/Reuters
Yussuf Poulsen stod for kampens første mål, da RB Leipzig slog Wolfsburg i pokalkvartfinalen. Foto: Annegret Hilse/Reuters
Følg Tysk fodbold

Semifinalerne i den tyske pokalturnering i fodbold er ved at udvikle sig til en slags sammenkomst for danske proffer med arbejde i Tyskland.

Onsdag spillede RB Leipzig sig med en 2-0-sejr over Wolfsburg videre som den tredje 'danskerklub'. Og det var endda med klubbens danske islæt som en af målskytterne

Efter en målløs første halvleg satte Yussuf Poulsen gang i målscoringen med et energimål 18 minutter efter pausen.

Danskeren modtog bolden midt på Wolfsburgs banehalvdel og tog sagen i egne fødder. I fuld fart brugte han sin krop til at ryste en irriterende modstander af og kunne passere Wolfsburg-keeper Koen Casteels med et fladt spark.

Poulsen blev taget ud ti minutter før tid, og derfra kunne han se Hee-Chan Hwang score til 2-0 i slutfasen.

Tidligere onsdag kvalificerede Holstein Kiel med Mikkel Kirkeskov sig også til semifinalerne. Tirsdag indløste Thomas Delaney og Dortmund billet, og faktisk kan det ende med endnu en dansk spiller i de tyske pokalsemifinaler.

Det sker, hvis Jahn Regensburg med Andreas Albers på holdet, overrasker og slår Werder Bremen i den sidste kvartfinale. Kampen skulle have været spillet tirsdag, men er udsat på grund af coronasmitte i Jahn Regensburgs trup.

Eksperten: Sælg ham!

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller