Yussuf og Leipzig tog point fra Gladbachs dansker-duo

Det var en relativt målfattig Bundesliga-aften, men der var alligevel flere detaljer at tage med derfra

Yussuf Poulsen stod onsdag aften over for både Jannik Vestergaard og Andreas Christensen. Foto: AP
Yussuf Poulsen stod onsdag aften over for både Jannik Vestergaard og Andreas Christensen. Foto: AP
Følg Tysk fodbold

Landsholdsangriberen Yussuf Poulsen og oprykkerne fra RB Leipzig var længe tæt på at nappe den tredje sejr i træk i Bundesligaen.

Men det endte 1-1, da Borussia Mönchengladbach med Andreas Christensen og Jannik Vestergaard var på besøg hos sæsonens store overraskelse.

Leipzig fik en drømmestart, da Timo Werner efter seks minutter bragte værterne i front med god hjælp fra to af kampens tre danskere deltagere.

Fra højrekanten lagde Yussuf Poulsen bolden ind i feltet, hvor Timo Werner ikke fik kontrol over indlægget. Bolden sprang i stedet hen mod Jannik Vestergaard, der blev generet så meget af en holdkammerat, at Timo Werner fik en ny chance - og gjorde det til 1-0.

Både Yussuf Poulsen, AC og Jannik Vestergaard spillede fuldtid. Foto: AP
Både Yussuf Poulsen, AC og Jannik Vestergaard spillede fuldtid. Foto: AP
 

Mönchengladbach var mest på bolden, men det var helt klart hjemmeholdet, der skabte de største målchancer.

Alligevel lykkedes det i slutfasen gæsterne at få udlignet til 1-1 på en kontra, da Fabian Johnson fem minutter før tid fik scoret.

Det forsvarende mesterhold fra Bayern München knuste på hjemmebane sikkert Hertha Berlin med 3-0. Bayern topper ligaen med maksimale 12 point, mens gæsterne fra hovedstaden har ni point efter sæsonens første pointtab.

I Bremen smed Werder det hele mod Mainz, der havde landsholdsreserven Jonas Lössl på mål. En føring på 1-0 blev sat over styr, og Lössl og holdkammeraterne kunne rejse hjem med en 2-1-sejr.

Nogenlunde samme historie gjorde sig gældende for Schalke 04, der blev slået med 3-1 på hjemmebane af FC Köln efter en Schalke-føring på 1-0.

Både Schalke 04 og Werder Bremen er uden point efter de fire første spillerunder.

Indlagt på hospital: Landsholdsspiller ramt af pludselig sygdom

Kæmpebud på dansker: En million per centimeter

Kæmpe succes i Tyskland: Så gode var danskerne

Poulsens RB Leipzig overrasker stort mod tophold

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.