Yussuf P: Derfor hedder jeg to forskellige navne

Yussuf Poulsen forklarer, hvorfor der står Yurary på hans landsholdstrøje og Poulsen på hans klubtrøje

Yussuf Poulsen har forskellige navne stående på sin landsholdstrøje og klubtrøje (Foto: Lars Poulsen)
Yussuf Poulsen har forskellige navne stående på sin landsholdstrøje og klubtrøje (Foto: Lars Poulsen)

I Danmark slog han sit navn fast som Yussuf Poulsen, da han brillerede for Lyngby i Superliga og 1. division, og det var også under det navn, at han blev solgt til tyske Leipzig og kom på diverse U-landshold.

Men på A-landsholdet blev det pludselig bemærket, at der står YURARY bag på Yussuf Poulsens trøje. Spørgsmålet er, hvorfor han pludselig har valgt at bruge sit mellemnavn 'Yurary', når han nu er kendt under sit mere almindelige 'Poulsen'.

Se også: Brandvarm dansker: De siger, jeg koster 75 millioner

- Min far døde for nogle år siden, og det er hans efternavn. Han tog mig til fodbold for første gang, og han spillede selv fodbold, mens min mor ingen interesse, før det kom op på et højt niveau. Så det er primært på grund af ham, forklarer Poulsen til fodboldmagasinet GOAL.

Yussuf Poulsen gjorde en god figur i Albanien i oktober (Foto: Lars Poulsen)
Yussuf Poulsen gjorde en god figur i Albanien i oktober (Foto: Lars Poulsen)
 

- Samtidig er det også en måde at skille mig ud på, får der er alligevel tre-fire, der hedder Poulsen på landsholdet. Sidst skrev en hjemmeside, at Simon Poulsen blev skiftet ind, og ikke Yussuf Poulsen. Nu prøver jeg at hjælpe dem lidt på vej. Jeg ligner jo heller ikke en Poulsen, siger Poulsen.

Se også: Glæde for U21: Danmarks OL-chancer øget

Mens der altså står YURARY på offensivspillerens danske landsholdstrøje, så står der POULSEN på klubtrøjen i Leipzig.

- Jeg sagde faktisk selv, at jeg ville have Yurary på trøjen, men da jeg kom derned havde de alligevel trykt Poulsen, siger Poulsen.

- Så var der mange, der havde købt trøjer, og jeg havde fået nummer, og så var det ikke til at ændre, og så kan jeg godt hedde Poulsen. Jeg prøver ikke at ændre det mere. Nu er det bare sådan. Det er heller ikke nemt at udtale, så de fleste holder sig til Poulsen.

Se også: DBU: Derfor står der Yurary på Poulsens trøje

I interviewet fortæller Poulsen også, at han ikke helt kan finde ud af om Premier League er noget for ham, og så forklarer han om, hvor tæt han var på et skifte til Brøndby i sin tid.

Endelig kommer det frem, at det stadig er hans mor, der vasker tøjet, for Yussuf Poulsen vil hellere bruge tiden på at spille FIFA.

Yussuf Poulsen håber at spille med ved U21-EM til sommer - U21 har blandt andet vundet 8-0 mod Estland:

U21 har også slået Andorra 6-0:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere