Yussuf Poulsen scorer i Leipzig-sejr

RB Leipzig vandt her til eftermiddag subtopkampen mod Bochum, blandt andet efter Yussuf Poulsen bragte sit hold foran 1-0

Foto: AP
Foto: AP

Hvis RasenBallsport Leipzig skulle bevare et realistisk håb om oprykning til 1. Bundesliga, skulle holdet vinde over Bochum søndag eftermiddag. Og det var netop, hvad de gjorde.

Sejren kom i hus, efter den danske U/21-landsholdsspiller Yussuf Yurary Poulsen bragte RB Leipzig foran med 1-0 efter 12 minutters spil på oplæg fra den tidligere Malmö FF-spiller Emil Forsberg.

Efter en god time fik hjemmeholdet Bochum dog udlignet. Simon Terodde var manden med målet, men 1-1 fik kun lov til at blive stående i fem minutter. Så tog Dominik Kaiser sagen i egen støvle og sparkede et frispark direkte i mål.

Kort efter modtog Bochums Anthony Losilla et gult kort, og blot fire minutter senere modtog han nummer to. Marchordre midtbanespilleren, og så kunne Leipzig køre sejren hjem med en mand i overtal.

Der blev ikke scoret yderligere, og dermed rykker Leipzig op på 43 point, seks færre end Kaiserslautern på tredjepladsen, der giver adgang til to playoffkampe mod nummer 16 fra 1. Bundesliga. Bochum rykker ned på niendepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere