Annonce:
Annonce:

Yussuf Poulsens chef kylet ud

Domenico Tedesco er blevet fyret som cheftræner i RB Leipzig mindre end et år efter sin ansættelse

Domenico Tedesco er færdig som cheftræner for RB Leipzig. Foto: ODD ANDERSEN/Ritzau Scanpix
Domenico Tedesco er færdig som cheftræner for RB Leipzig. Foto: ODD ANDERSEN/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Én sejr, to nederlag og to uafgjorte kampe i fem bundesligaopgør samt et 1-4-nederlag til Shakhtar Donetsk i Champions League.

Den statistik er så utilfredsstillende for ledelsen i RB Leipzig, at cheftræner Domenico Tedesco nu har fået sparket.

Onsdag oplyser bundesligaklubben på sin hjemmeside, at den har fritstillet Domenico Tedesco og hans to assistenter Andreas Hinkel og Max Urwantschky.

Det betyder, at den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen skal have ny træner.

Vild sensation: Shakhtar lammertæver Leipzig på udebane

- Det var en meget svær beslutning at fritstille Domenico Tedesco, siger direktør Oliver Mintzlaff.

- Men efter den moderate start på bundesligasæsonen med fem point i fem kampe mangler vi dog overbevisningen om, at vi med denne konstellation øjeblikkeligt kan vende situationen rundt, siger direktøren.

Domenico Tedesco nåede dermed ikke at runde sin første årsdag som cheftræner i RB Leipzig. Han blev ansat som erstatning for amerikanske Jesse Marsch i december sidste år.

I sidste sæson førte han lige nøjagtig klubben til en plads blandt de fire bedste i Bundesligaen og sikrede dermed en plads i Champions League.

Hvem den næste træner i RB Leipzig bliver, har klubben endnu ikke meldt noget ud om.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: