Yussuf smidt ud i dansker-drama

Yussuf Poulsen og Emil Berggreen i direkte duel i 2. bundesliga

To af U21-landsholdets profiler, der begge kæmper om en plads i sommerens EM-trup udkæmpede mandag aften en dramatisk kamp i 2. bundesliga.

Men i sidste ende måtte Emil Berggreen og Eintracht Braunschweig 'nøjes' med 1-1 mod Yussuf Poulsen og RB Leipzig.

Først fem minutter før tid, fik Leipzig udlignet den føring, Emil Berggreen i sin første start for Braunschweig havde sikret i 1. halvleg. Den tidligere Hobro-profil afsluttede på overliggeren og fulgte op, da Marc Pfitzners afslutning tog stolpen.

satte bolden i mål fra en position ved bageste stolpe, netop som dommeren skulle til at fløjte til pause.

Dermed skulle man tro, at Yussuf Poulsen dermed kunne trække mest på smilebåndet efter kampen, men angriberen blev sendt ud et par minutter efter udligningen, da han havde nedlagt Ken Reichel lidt for hårdt. Det var hans andet gule kort i kampen.

Det var Emil Berggreens tredje optræden for Braunschweig, siden skiftet fra Hobro i vinterpausen.

Braunschweig ligger på femtepladsen med 34 point, mens Leipzig med 30 point er tre pladser længere nede i tabellen. Darmstadt ligger på den vigtige tredjeplads med 38 point. Den position giver kvalifikationskampe til Bundesligaen.

Tre gange lynede Berggreen for Hobro i Superligaen. Se to af dem her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere