Yussuf ude i kulden i tysk topbrag

Yussuf Poulsen så til fra bænken i næsten 93 minutter, da Bayern München og Leipzig delte i porten i et underholdende tysk topopgør

Yussuf Poulsen fik 20 sekunder på banen, da Leipzig fik uafgjort i München. Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Yussuf Poulsen fik 20 sekunder på banen, da Leipzig fik uafgjort i München. Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Topstriden i Bundesligaen er uændret efter søndagens topbrag på Allianz Arena mellem Bayern München og Leipzig.

For selv om kampen på næsten alle tænkelig parametre var en mesterskabsduel værdig, så udeblev målene, og begge hold kunne derfor sætte et enkelt point ind på kontoen og konstatere status quo i topstriden.

Det kan begge hold for så vidt være kede af. For selv om målene udeblev, så var der mange chancer til begge sider i en kamp, leverede på tempo, nerve og spænding.

Fra start var det hjemmeholdet, der satte tempoet og dikterede spillet. Ikke underligt, da sydtyskerne i år indtil da ikke havde prøvet andet end at vinde.

Leipzig, der først sendte Yussuf Poulsen på banen i tre minutters tillægstid, stod dog godt på banen og forsvarede sig klogt - og havde såmænd også muligheder fra tid til anden.

Som halvvejs i første halvleg, hvor Timo Werner fra en god position ikke fik ordentlig træf på sin afslutning.

Kort efter var der så fare på færde i den modsatte ende. Serge Gnabry og Thiago Alcantara gæsternes forsvar ad med flot kombinationsspil, men heldigt for dem endte Robert Lewandowskis afslutning med at blive blokeret.

Og det trak på ny op til en Bayern-scoring fem minutter før pause, hvor  Lewandowski sendte Thomas Müller af sted i højre side, mens polakken selv tog løbet mod fjerneste stolpe. Her endte Müllers indlæg naturligvis, men timingen i afslutningen var ikke den bedste, og Leipzig slap endnu en gang med skrækken.

Leipzig ville dog også lege med, og efter pausen kom de ud som lyn og torden og kunne på fem minutter have haft bolden over målstregen to gange.

Først ved Marcel Sabitzer, der i straffesparksfeltet afsluttede lige over Manuel Neuers mål.

Og så kort efter, da samme Neuer kom skævt ud af sit mål, så Timo Werner fik en gigantisk chance. Men en altopofrende David Alaba fik kastet sig ned og blokeret afslutningen.

Det var ikke det sidste gang, at Leipzigs fans skulle hive sig i håret over topscoreren.

For efter en god times spil blev Christopher Nkunku spillet fri i venstre side, og franskmanden serverede bolden perfekt til Timo Werner foran mål - men på ny var topscoreren ikke skarp.

Spillet bølgede frem og tilbage, og den sidste store chance tilfaldt hjemmeholdet ti minutter før tid. Her stak Robert Lewandowski genialt Leon Goretzka helt fri foran mål, men en kombination af en ikke helt skarp afslutning og en omvendt helt skarp Peter Gulacsi i Leipzig-målet gav ikke den forløsende scoring.

Dermed har Bayern på førstepladsen 43 point efter 21 runder, mens Leipzig stadig er et enkelt efter. Både Dortmund og Mönchengladbach har 39 point, men Gladbach har en kamp i hånden, da søndagens opgør mod Köln blev udsat på grund af det ekstreme vejr i det nordlige Europa.

Danske Barça-fans raser over, at de ikke kan se Messi i aktion på en tv-kanal. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 9. feb. 2020 - kl. 12:05 Raser over TV2: 'Er I helt væk?'

Se også: Storm udsætter Superligaholds sidste test

Se også: Premier League-brag aflyst

Se også: Vildt vejr truer: Aflyser alt

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere