UEFA: Dansker kan blive EMs store stjerne

Den danske Ajax-angriber Kasper Dolberg kan ifølge UEFA blive Danmarks store stjerne ved sommerens U21-slutrunde

Dolberg ved landsholdstræningen. Foto: Lars Poulsen
Dolberg ved landsholdstræningen. Foto: Lars Poulsen

Selv om den danske angriber Kasper Dolberg blot står noteret for en enkelt U21-landskamp for Danmark, tror UEFA på, at Ajax-angriberen kan få en vigtig rolle i sommerens U21-slutrunde.

UEFA er godt i gang med at koge op til slutrunden, der i år spilles i Polen, og det europæiske fodboldforbund har i en artikel på sin hjemmeside peget på en mulig stjerne for hvert af de deltagende nationer.

For Danmark er det altså 19-årige Kasper Dolberg, der er fokus på, og han lander dermed i et stærkt felt, der tæller navne som Alexander Isak fra Borussia Dortmund og Sverige, Marcus Rashford fra Manchester United og England og Marco Asensio fra Real Madrid og Spanien.

- Han har allerede en landskamp for A-landsholdet, og teenageangriberen scorede i sin debut for Ajax, en Champions League-kvalifikationskamp i juli. Han scorede to gange i Europa League-gruppespillet, og han blev opdaget af John Steen Olsen - den samme scout, der fik Zlatan Ibrahimovic og Christian Eriksen til Amsterdam, skriver UEFA på sin hjemmeside.

Den unge komet fra Manchester United Marcus Rashford, går ifølge UEFA også en særdeles lys fremtid i møde. Foto: AP.
Den unge komet fra Manchester United Marcus Rashford, går ifølge UEFA også en særdeles lys fremtid i møde. Foto: AP.

Dolberg, der scorede i sin hidtil eneste U21-landskamp, har haft en lidt svær start på 2017, hvor spillet ikke har siddet, og hvor han er gået fra banen uden scoringer i de første par kampe.

Niels Frederiksen, den danske U21-landstræner, har tidligere fortalt, at det bestemt vil være interessant at få Kasper Dolberg med til U21-slutrunden, selv om Dolberg måske allerede nu ses som A-landsholdsspiller.

Danmark er i en svær gruppe, der tæller Italien, Tyskland og Tjekkiet. For to år siden var Danmark også i pulje med Tyskland og Tjekkiet og gik videre fra gruppespillet, inden det blev til et nederlag i semifinalen til de senere vindere fra Sverige.

Den danske angriber kan godt forstå, det har været svært for Ødegaard at sige nej til Real. Intl. fodbold - 21. jan. 2017 - kl. 17:22 Dolberg om Ødegaard-valg: Klart, at det har været vanskeligt

Se også: Dortmund-stjerne: Jeg tager aldrig til Bayern München

Se også: Storklubberne jagter 'hot' Dolberg: Derfor bliver han ikke solgt nu

En smuk symbolik på den gyldne periode, der grundlagde Ajax som danskerklub. Søren Lerby, Henning Jensen og Frank Arnesen lufter sæsonens pokaler i  1979. Polfoto Sport og Spil Derfor vælger Ajax danskere: Fra stjernestunder til forræderi og karrierestop

1 af 2 Ifølge UEFA har danske Kasper Dolberg en stor fremtid foran sig. Foto: Polfoto.
2 af 2 Dolberg ved landsholdstræningen. Foto: Lars Poulsen
18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere