UEFA donerer 15 millioner kroner til flygtningebørn

Det Europæiske Fodboldforbund vælger nu at hjælpe børn, der er ramt af flygtningesituationen i Europa

UEFA's generalsekretær Gianni Infantino oplyser, at forbundet vil donere 15 millioner kroner til flygtningebørn. (Foto: AP)
UEFA's generalsekretær Gianni Infantino oplyser, at forbundet vil donere 15 millioner kroner til flygtningebørn. (Foto: AP)

De mange børn, der er ofre i den nuværende flygtningesituation, modtager nu økonomisk hjælp fra UEFA.

UEFA har besluttet at donere to millioner euro (ca. 15 millioner kroner) til flygtningebørn via det nye projekt "UEFA For Børn," som blev lanceret i april med det formål at støtte børn i forbindelse med sundhed, uddannelse og tilgang til idræt.

- Der har været en menneskelig tragedie i de seneste uger med de mange migranter, der er flygtet til Europa. Fodbolden og UEFA er nødt til at reagere og gøre noget.

Se også: Bombe under fodboldverdenen: Spillerforening kræver transfersystem afskaffet

- Denne donation sker i forsøget på at give konkret hjælp til børn, som gennemlever disse tragiske dage, siger UEFA's generalsekretær, Gianni Infantino.

Generalsekretæren oplyser, at de specifikke projekter, som vil modtage støtte, vil blive oplyst senere.

UEFA's donation er den seneste i sports- og fodboldverdenen, hvor blandt andre flere klubber har ydet hjælp i forbindelse med flygtningesituationen, der har ramt Europa.

1 kommentar
Vis kommentarer