UEFA med vildt forslag - vil forbyde hovedstød

UEFA vil overveje at forbyde hovedstød i ungdomsfodbold, men først skal de undersøge sagen til bunds

Hovedstød for børn under 11 år kan blive forbudt i fremtiden.
Hovedstød for børn under 11 år kan blive forbudt i fremtiden.

I øjeblikket har UEFA gang i en omfattende undersøgelse, som skal kortlægge, om hovedstød kan være medvirkende til hjerneskader.

Afhængig af resultatet af den undersøgelse vil UEFA beslutte sig for, om de skal forbyde hovedstød i ungdomsfodbold. Det er allerede tilfældet i USA, hvor børn under 11 år ikke har måttet lave hovedstød siden 2016.

- Vi skal selvfølgelig tage dette seriøst. Hvis det tydeligt viser, at det kan lave skade - specielt for børn - skal vi være strikse, fortæller præsidenten for UEFA, Alexander Ceferin, til the Telegraph.

- Det er meget vigtigt, og jeg er spændt på, hvad det vil fortælle os. Når man ser andre sportsgrene, er det skræmmende, hvad der kan ske - boksning eller endda MMA. Det er et problem i mange sportsgrene, inklusiv fodbold. Så jeg ser frem til denne analyse.

Færdig i Randers - her er hans afskedsplan

Starstruck over Bendtner: 'Helt uvirkeligt, at han er her'

Fire afgørende dage: Sådan lukker din Superliga-klub transfervinduet