Utrolige billeder: Her mindes tusindvis af fans flystyrtet fodboldhold

Onsdag samledes flere tusinder fans i Colombia for at hylde de afdøde, brasilianske fodboldspillere fra Chapecoense, som omkom i flyulykken tirsdag. Det var noget af et syn

Følg Fodbold

Onsdag skulle have været en fantastisk og mindeværdig dag for den lille, brasilianske klub Chapecoense.

Det upåagtede hold fra den bedste brasilianske række skulle have spillet sin første store finale, hvor dets colombianske modstander Atlético Nacional ventede i finalen i Copa Sudamericana (Sydamerikas svar på Europa League, red.). Men det nåede brasilianerne som bekendt ikke.

For de fleste af holdets spillere omkom i en flyulykke natten til tirsdag dansk tid, da flyet styrtede ned i Medellín i Colombia.

Men selvom finalen i Colombia ikke kunne afvikles onsdag, var der alligevel godt gang i Estadio Atanasio Girardot, hvor kampen skulle have været afviklet.

Her samledes op mod 45.000 fans nemlig alligevel. Det gjorde de for at hylde og mindes de afdøde, brasilianske fodboldhelte fra flystyrtet. Det var et smukt syn. Særligt, fordi de fleste af fansene var fra modstanderholdet Atletico Nacional. Se de rørende billeder i klippet øverst.

Parade og 45.000 fans
Der var tale om en slags mindehøjtidelighed, hvor der var militærparade, som bar et flag for hvert hold ind på banen. Med sig havde de også to store kranse. Én for hvert hold.

De fleste af de knap 45.000 tilstedeværende fans bar ikke Atletico Nacionals karakteristiske grøn- og hvidstribede spillertrøje. De havde i stedet iført sig kridhvide T-shirts for at ære og mindes de afdøde, og samtidig viftede de med hvide lommetørklæder. Det skriver engelske Telegraph.

Da selve ceremonien gik i gang var det til tonerne af henholdsvis den brasilianske og colombianske nationalmelodi.

 

Den brasilianske udenrigsminister, José Serra, havde også fundet vej til mindehøjtideligheden på stadion. Her holdt han en takketale. Og det var ikke uden tårer, skriver Telegraph.

- Af hjertet tak, Colombia. Denne store sorg er enorm for familierne, for os allesammen. Vi finder stor trøst i solidariteten, siger José Serra ifølge Telegraph.

Fans uden for stadion
Det var langt fra alle fans, der var plads til inde på selve stadion, så flere tusinder havde taget plads rundt om det, hvorfra de bakkede op og sørgede over de afdøde. en af dem var en Atlético Nacional-fan som Telegraph havde talt med.

- Jeg kommet her i solidaritet med det brasilianske folk. Men det er ikke kun derfor, for det her handler også om solidaritet med hele fodboldverdenen, og for de andre, der døde i flyulykken, siger fanen Dario Isasa til Telegraph.

Fodboldfans sagde farvel til de afdøde Chapecoense-spillere, som gik bort i flystyrtet torsdag. Foto: AP/Fernando Vergara.
Fodboldfans sagde farvel til de afdøde Chapecoense-spillere, som gik bort i flystyrtet torsdag. Foto: AP/Fernando Vergara.
 

Tirsdag anmodede Atlético Nacional om, at Chapecoense udråbes som vinder af Copa Sudamericana, og det forventes, at Det Sydamerikanske Fodbold Forbund accepterer den anmodning. 

Tre af de seks overlvende fra det fatale flystyrt tirsdag var Chapecoense-spillere. Der er tale om Alan Ruschel, Jackson Follmann og Hélio Neto.

Den 24-årige brasilianske målmand Jackson Follmann har ifølge en talsmand for klubben fået amputeret sit højre ben. Det rapporterer den colombianske radiostation RCN, skriver Ritzau.

Gribende video af fodboldspiller: Skulle være far - så døde han i flystyrt

 

Medvirkede i video kort før flystyrt: Håber de bringer os held

Se FCK's smukke gestus til fodbold-ofrene fra flystyrt

Fodboldhelte blev tilintetgjort: Her er pilotens uhyggelige sidste ord

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind