Vandt Superliga-guld med Brøndby: Nu er det slut for legenden

Johan Elmander indstiller sin aktive karriere. Måske går turen nu til Istanbul

EXTRA: Brøndby i en time. EB Sport

Johan Elmander var en af hovedrolleindehaverne, da Brøndby IF hentede sit seneste danske mesterskab tilbage i 2005 under Michael Laudrup.

Den svenske angriber blev kåret til årets spiller i Brøndby i The Double-sæsonen, og i alt nåede Johan Elmander at score 22 mål i 58 Superliga-kampe i sin første periode på Vestegnen, inden han blev solgt til franske Toulouse for et stort millionbeløb.

Johan Elmander i sine velmagtsdage i Brøndby IF. Arkivfoto: /riztau/Lars Poulsen
Johan Elmander i sine velmagtsdage i Brøndby IF. Arkivfoto: /riztau/Lars Poulsen

Johan Elmander nåede forbi Bolton, Norwich og Galatasaray, inden han vendte tilbage til Brøndby, spillede 48 kampe og scorede seks mål i genrejsningsprojektet, der aldrig forløb helt, som det skulle.

Siden vendte svenskeren hjem til Örgryte IS, hvor det hele begyndte, for at hjælpe holdet i den svenske Superettan. Men nu er det slut - 36-årige Elmander meddeler nemlig på Örgrytes hjemmeside, at han indstiller karrieren med øjeblikkelig virkning.

- Jeg har haft en lang og fantastisk karriere, og nu er det på tide for mig at give plads til den næste generation. Tak Öis, spillere, ledere og supportere - I kommer altid til at have en plads i mit hjerte. Held og lykke med rejsen mod Allsvenskan, siger Johan Elmander til Örgrytes hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billederne

Johan Elmander stopper karrierne. Foto: Klavs Bo Mortensen
Johan Elmander stopper karrierne. Foto: Klavs Bo Mortensen

Johan Elmander (tv) lægger støvlerne på hylden efter en stor karriere. Arkivfoto: /ritzau/Lars Poulsen
Johan Elmander (tv) lægger støvlerne på hylden efter en stor karriere. Arkivfoto: /ritzau/Lars Poulsen
 

Se også: Brøndby kædes sammen med målfarlig herre

Se også: Brøndby-helt tæt på trænerjob i topklub

Det var ikke kun i Brøndby, Johan Elmander havde en god tid. Også i Tyrkiet hos Galatasaray opnåede svenskeren stor succes og var med til at vinde mesterskabet i sin første sæson.

Der er derfor også blevet spekuleret i, om den tidligere Brøndby-helt står foran et nyt ophold i Istanbul.

Således skriver det tyrkiske medie NTV Spor, at Elmander er favorit til at blive ny assistent-træner i den tyrkiske storklub. Men om det er årsagen til karrierestoppet for Elmander, der havde et år tilbage af sin kontrakt i Sverige og forlængede denne så sent som i sommer, melder historien ikke noget om endnu.

Johan Elmander nåede blandt andet at spille 85 landskampe for Sverige, og han var med i tre slutrunder. Det blev samlet til 106 Superliga-kampe og 28 mål for Brøndby IF.

Johan Elmanders karriere:

1997-1998: Holmalunds IF, 23 kampe - 5 mål

1999-2000: Örgryte IS, 39 kampe - 4 mål

2000-2004: Feyenoord, 39 kampe - 3 mål

2002-2003: Djurgårdens IF, 19 kampe - 12 mål (leje)

2003-2004: NAC Breda, 31 kampe - 7 mål (leje)

2004-2006: Brøndby, 58 kampe - 22 mål

2006-2008: Toulouse, 64 kampe - 22 mål

2008-2011: Bolton Wanderers, 92 kampe - 18 mål

2011-2014: Galatasaray, 52 kampe - 16 mål

2013-2014: Norwich City, 28 kampe - 1 mål

2014-2016: Brøndby, 48 kampe - 6 mål

2017: Örgryte, 24 kampe - 5 mål

Kilde: Transfermarkt (Kun ligakampe og mål er registreret).

Per Nielsen er den seneste Brøndby-kaptajn, der har løftet mesterskabstrofæet på Vestegnen. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Her er Brøndbys mestre i dag: Jordomrejse, bar-ejer og gymnasielærer

Se også: Forskel på svenskere i Brøndby: Derfor fik jeg lov

Se også: Superliga-topscorer afslører: Derfor sagde jeg nej til Brøndby

103 kommentarer
Vis kommentarer