Vanvittige scener: Dommer sparket i hovedet af vrede spillere

En argentinsk dommer måtte flygte, da flere spillere overfaldt ham i forbindelse med en fodboldkamp

En argentisk fodbolddommer måtte eskorteres fra banen, da spillere gik amok og sparkede ham i ansigtet (Privatoptagelser)

Se den voldsomme episode i playeren øverst i artiklen

Sydamerikanere har ry for at gå passioneret til værks, når det drejer sig om fodbold, men i en lokal kamp mellem La Tablada Vs. 135 Viviendas i Argentina gik det trods alt for vidt.

Kampens dommer, Claudio Landriel, måtte således eskorteres fra banen, mens flyvespark hamrede mod hans ansigt fra flere sider.

Ifølge Daily Mirror startede balladen allerede i pausen, efter en af La Tabladas spillere blev vist ud for at fornærme modstanderholdets træner.

Det benyttede 135 Viviendas til at vende et truende 0-1 nederlag til en 2-1 føring, og da endnu en La Tablada-spillere fik marchordre efter sit andet gule kort, eskalerede situationen.

Den udviste spiller kvitterede ved at sparke dommeren i hovedet, hvorefter flere holdkammerater fulgte trop, inden sikkerhedsfolk fik dommeren i sikkerhed.

Ifølge Jorge Royano, der er formand for dommerforbundet i Argentina, er det ikke første gang, at en dommer udsættes for vold i de argentinske fodboldrækker.

I Danmark oplever både dommere og spillere også voldsomme overfald i de lavere rækker. Læs mere om den kedelige tendens nedenfor.

Joachim blev slået til lirekassemand under hyggekamp
Dommer måtte have politieskorte fra kamp
Fokus på fodboldvold: Så vildt går det for sig

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby