Vanvittigt! Rammer en mia. dollars

Cristiano Ronaldo træder ind i en eksklusiv gruppe på tre sportsfolk med en milliard dollar i indtjening

Cristiano Ronaldo har ifølge Forbes tjent 650 millioner dollar, 4,3 milliarder kroner, bare i lønninger over sin 17-årige lange karriere. (Arkivfoto.) Foto: Rafael Marchante/Reuters
Cristiano Ronaldo har ifølge Forbes tjent 650 millioner dollar, 4,3 milliarder kroner, bare i lønninger over sin 17-årige lange karriere. (Arkivfoto.) Foto: Rafael Marchante/Reuters

Den portugisiske verdensstjerne Cristiano Ronaldo har som den første fodboldspiller tjent over en milliard dollar i sin karriere.

Det viser en opgørelse over berømtheders årsindtjening fra pengemagasinet Forbes.

Over det seneste år har den flerdobbelte vinder af prisen som verdens bedste fodboldspiller tjent 105 millioner dollar før skat, svarende til 690 millioner kroner.

Det bringer den 35-årige Juventus-angribers samlede indtjening over hele karrieren over en milliard dollar, eller 6,6 milliarder kroner, som den første fodboldspiller nogensinde, skriver Forbes.

Golfspilleren Tiger Woods og bokseren Floyd Mayweather har som de eneste sportsudøvere nået den ene milliard i indtjening før Cristiano Ronaldo.

Tiger Woods nåede milepælen i kraft af en meget lukrativ aftale med Nike, og Mayweather tjente store summer på at få en andel af tv-pengene fra hans egne boksekampe.

Ronaldo er samtidig den første sportsudøver fra et holdspil til at nå den ene milliard dollar.

Sport og Spil Ekspertens råd: Her er klubben, du skal satse på

I Forbes' liste over årsindtjening fra 2019 ligger Ronaldo en plads over sin evige rival, Lionel Messi, der ligger på femtepladsen over alle berømtheder med 104 millioner dollar.

Ronaldo har ifølge Forbes tjent 650 millioner dollar, 4,3 milliarder kroner, bare i lønninger over sin 17-årige lange karriere.

Ifølge Forbes er det tal nået op på 765 millioner dollar, 5,0 milliarder kroner, når hans kontrakt med Juventus udløber i 2022.

Cristiano Ronaldo tilbage på træningsbanen i Torino. Sæsonen bliver genoptaget 22. juni ude mod Bologna. Foto: Daniele Badolato/Getty Images Italiensk fodbold - 4. jun. 2020 - kl. 10:17 Maskinen Ronaldo fik alle til at måbe

Se også: Ren luksus: Megastjerne viser frem

FCK brød corona-reglerne, da Viktor Fischer og Jonas Wind sad på tribunen mandag i Lyngby. Det var ikke tilladt efter de daværende protokoller fra Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix. Sport og Spil Dokument afslører: FCK i stor corona-bommert

29 kommentarer
Vis kommentarer