Vejles solstråle-historie: Talent-salg til Kina

Vejle Boldklub har solgt 20-årig kinesisk højre back til Guangzhou Evergrande

Vejle-træner Adolfo Sormani og resten af Vejle-mandskabet er tilfredse med udviklingen af den nu solgte Wang Xin. Pengene ryger direkte i klubkassen. Foto: Anders Brohus.
Vejle-træner Adolfo Sormani og resten af Vejle-mandskabet er tilfredse med udviklingen af den nu solgte Wang Xin. Pengene ryger direkte i klubkassen. Foto: Anders Brohus.

Oprykningsaspiranterne fra Vejle Boldklub er tæt på at sælge den brasilianske angriber Dominic Vinicius, men inden det store millionsalg af Vejle-topscoren har klubben annonceret et andet salg, der formentlig også luner pænt i klubkassen.

Således kan Vejle Boldklub offentliggøre, at klubben har solgt den 20-årige kineser Wang Xin til Guangzhou Evergrande Taobao FC. Klubben vandt det kinesiske mesterskab i sidste sæson.

Wang Xin skiftede til Vejle i januar 2016, men den 20-årige forsvarsspiller, der spiller højre back, har ikke fået meget spilletid i den danske klub. Bare 13 minutter er det blevet til i NordicBet Ligaen, ligesom han har fået 59 minutter i en pokalkamp. Ellers har det været reserveholdsfodbold og U-fodbold, han har spillet.

- Det er jo en lille solstråle historie. Vi tager en spiller herop, giver ham et elitetræningsmiljø, udvikler på ham og sælger ham til sit respektive hjemland, og pengene fra salget går direkte i klubbens kasse. Det var en del af forretningsplanen fra starten, men det er naturligvis rart at se, når det lykkes.

- Hvis vi kan udvikle spillere fra nye markeder og på den måde gøre Vejle Boldklub stærkere økonomisk, så er det win/win for alle parter. Adam var et godt bekendtskab for klubben og bidrog med vilje samt ambitioner, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, til klubbens hjemmeside.

Se også: Rystede fodboldverden: Tilstår bombeangreb mod Dortmund

Christian Eriksen er stadig en nøglespiller i Tottenham. Foto: AP Sport og Spil Tottenham er klar: Sådan skal Poch købe ind i januar

Se også: Van Gaal langer ud efter forræderiske United: Sådan hævnede han sig

0 kommentarer
Vis kommentarer