Verdensmester til angreb: - Han giver mig lyst til at kaste op

Den tidligere franske landsholdsangriber Christophe Dugarry mener, at Ajax-stjernen Matthijs de Ligt lader sin karriere styre af penge. Hollænderen er tæt på et skifte til Juventus, efter Paris Saint-Germain nægtede at bøje sig for et krav om en frikøbsklausul

Ajax' forsvarsgeneral Matthijs de Ligt har været jagtet af FC Barcelona, Paris Saint-Germain og Juventus i dette transfervindue. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Ajax' forsvarsgeneral Matthijs de Ligt har været jagtet af FC Barcelona, Paris Saint-Germain og Juventus i dette transfervindue. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

FC Barcelona, Paris Saint-Germain og Juventus har sommeren igennem kæmpet om Ajax-kaptajn Matthijs de Ligt.

Den 19-årige forsvarer er blandt de mest eftertragtede spillere i verden, men ikke alle er vilde med den unge hollænder.

Den tidligere franske verdensmester Christophe Dugarry går til angreb på de Ligt, efter hollænderen insisterede på at få en frikøbsklausul i sin kontrakt med Paris Saint-Germain.

De Ligt ønskede, at en anden klub skulle kunne købe ham næste sommer, hvis den klub vel at mærke lagde de 150 mio. euro (ca. 1,1 mia. kr.), som klausulen skulle lyde på.

- Han er ikke blevet en del af projektet endnu, og han tænker allerede på døren ud. Hvad er er meningen? Hvad sker der i hovedet på ham? Han er 19 år, og de taler om 12, 13, 14, 15 eller 20 millioner euro om året.

- Hvad ændrer sig? Du kan få en bil mere, 50 kvadratmeter mere i lejligheden, ti meter mere på båden. Det giver mig lyst til at kaste op, siger Christophe Dugarry til franske RMC Sport.

Christophe Dugarry er træt af moderne fodbold og spillere som Matthijs de Ligt. Foto:  RMC Sport
Christophe Dugarry er træt af moderne fodbold og spillere som Matthijs de Ligt. Foto: RMC Sport

Dugarry, der selv sluttede karrieren med en sæson i Qatar, kalder de Ligt for en fremragende spiller, men den tidligere Barcelona-mand er ikke imponeret over hans mentalitet og spår, at han derfor vil få det svært.

-  Hvilke sportslige muligheder havde han? Han havde Barça, PSG og Juve. Det er tydeligt, at det sportslige valg var Barça, men han har besluttet sig for noget andet. Det er udelukkende et økonomisk valg.  

- Jeg vil gerne ønske præsidenten (i PSG, red.) tillykke, jeg vil gerne ønske Leonardo (sportsdirektør, red.) tillykke. Jeg vil ønske dem tillykke, der tager beslutningerne, siger Dugarry og konstaterer, at han er træt af moderne fodbold.

Paris Saint-Germain har ikke ønsket at efterkomme de Ligts krav om en frikøbsklausul.

Den slags er i øvrigt heller ikke tilladt i Frankrig, og i stedet tyder noget på, at den hollandske teenager havner i Juventus.

Det er den kontroversielle agent Mino Raiola, der står for forhandlingerne, og han skulle have fået Juve til at acceptere kravet om en frikøbsklausul.

Matthijs de Ligt skulle have accepteret en femårig kontrakt til en værdi af omkring 180 mio. kr. om året.

De Ligt skulle angiveligt stå til at tjene 2,25 mio. kr. om ugen, og med mulige bonusser kan ugelønnen nå helt op på næsten 3,5 mio. kr.

Juventus skal dog også blive enige med Ajax. De italienske mestre håber at kunne nøjes med at slippe knap 600 mio. kr. for den eftertragtede hollandske landsholdsspiller.

Se også: Straffe-drama i nat: Storhold sendt ud

Se også: Avis afslører: Nu kigger Eriksen på hus i Madrid

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Overrasker stort: - I har ikke forstået mig

91 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere