Vil forbyde hovedstød for børn

Skotske børn skal forbydes at heade til bolden til træning for at undgå forhøjet risiko for hjerneskader

DBU anbefaler, at man lader være med at lave hovedstød - men forbyder det ikke. Kunne man på et tidspunkt forestille sig et decideret forbud i Danmark? Producer: Lasse Brøndal

Skotland kan blive det første europæiske land, der forbyder børnefodboldspillere at heade til bolden under træning.

Ifølge BBC er Skotlands Fodboldforbund (SFA) klar til at indføre forbuddet inden for få dage, efter at undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem hovedstød og hjerneskader.

I USA har et lignende forbud været på plads siden 2015.

En skotsk undersøgelse, der blev offentliggjort i oktober, konkluderede, at tidligere fodboldspillere har en tre en halv gange større risiko for at blive ramt af demens.

Der er dog endnu ikke fundet noget endeligt bevis for, at den forhøjede demensrisiko skyldes mange hovedstød i fodboldkarrieren. Men skotterne har ikke tænkt sig at vente på, at forskerne finder en sammenhæng.

- Vi er nødt til at tage nogle fornuftige, pragmatiske skridt lige nu, og det handler om at forsøge at reducere den samlede belastning, det samlede antal gange en ung spiller header, siger lægen John MacLean, der er tilknyttet fodboldforbundet.

Forbundets direktør, Gordon Smith, slår fast, at forbuddet ikke skal betyde, at spillere i fremtiden ikke lærer at heade til bolden.

I stedet foreslår han at bruge plastikbolde, når børnene skal øve hovedstødsteknik under træningen.

I Danmark har Dansk Boldspil-Union tidligere fjernet hovedstød fra programmet i ungdomstræneruddannelsen. Unionen forbyder ikke hovedstød for børn, men anbefaler, at man lader være.

Se også: Afslører hemmeligheden bag Ronaldos vilde mål

Christian Eriksen spillede tirsdag FA Cup-kamp mod Middlesbrough. Kampen kan have været hans sidste i Tottenham-trøjen. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 16. jan. 2020 - kl. 10:19 Nærmer sig skifte: Kun småpenge adskiller dem

Christian Eriksen kræver ifølge La Gazzetta dello Sport en nettoårsløn på 75 mio. kr. for at skifte til Inter. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 11. jan. 2020 - kl. 13:01 Eriksens kontante krav

86 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere