Barcelona-stjernen viser sig fra en yderst gavmild side i de her dage.
Han har nemlig tilbudt sine argentinske holdkammerater at låne hans luksuriøse private jetfly, når de skal flyve fra Europa til Sydamerika.
Holdkammeraterne spiller lige nu i Europa, og for at undgå unødig eksponering for coronavirus i de offentlige lufthavne har han tilbudt dem en hjælpende hånd.
Og ifølge The Sun tog Paulo Dybala, Juan Foyth, Marcos Acuna, Lucas Ocampos og Nicolas Otamendi imod tilbuddet om at flyve med luksusflyet til en værdi af 12 millioner pund - svarende til omkring 98 millioner danske kroner.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Herefter er det planen, at de fem argentinske spillere skal flyve retur til Spanien på det private fly sammen med Messi.
De luksuriøse detaljer
Messi har brugt sit luksuriøse private jetfly flittigt, både med og uden sin familie, siden han fik det i 2018.
Og man er da heller ikke i tvivl om, at flyet tilhører Barcelona-stjernen.
Kigger man på halen, er der nemlig blevet plads til et 10-tal, som er hans trøjenummer, ligesom navnene på hans familie er blevet skrevet på trinene op til indgangen.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Der er plads til, at hele 16 personer kan slænge sig i de prangende sæder, som tilmed kan foldes til senge, hvis trætheden melder sig.
Ikke nok med det, så er der både eget køkken og ikke blot et, men to badeværelser ombord på flyet.
Ny Superliga-profil én af verdens hurtigste
Han skylder Zlatan 2100 kroner