Barcelona med Braithwaite, Real Madrid og flere spanske storhold. Se Copa del Rey i Ekstra Bladet+ lige her.
De er vilde med fodbold i Tyrkiet, og mange, rigtig mange Fenerbahçe-fans fulgte Mesut Özils flyvetur fra London til Istanbul søndag aften.
På et tidspunkt så mere end 300.000 med på Flightradar24, som viser positionen på alverdens fly.
Artiklen fortsætter under billedet...
Da Özil landede med privatfly i Atatürk Internationale lufthavn fortsatte interessen.
Klubbens Youtube-kanal har ramt næsten 500.000 visninger af et stream med stjernens ankomst.
Her kan man se Mesut Özil gå ud af privatflyet og efterfølgende også give et interview til klubbens egen tv-kanal.
Artiklen fortsætter under billedet...
Klubben har også selv været til tasterne.
'Vores klub henter Mesut Özil til Istanbul for at fortsætte transferprocesserne,' skriver Fenerbahçe.
Arsenal-reserven fortalte søndag, at han skifter til Istanbul-klubben.
- Jeg er virkelig glad og meget spændt. Gud har givet mig chancen for at bære en Fenerbahce-trøje. Jeg vil bære den med stolthed og give alt for holdet, sagde han til den tyrkiske tv-station NTV.
Ifølge det tyrkiske sportsmedie Fanatik vil Özil underskrive en kontrakt på tre et halvt år.
Tyskeren har tyrkiske rødder og har fået taget flere billeder med præsident Recep Erdogan.
Özil nåede 254 kampe for Arsenal, hvor han har spillet siden 2013.
Se Özil ankomme til Istanbul i klippet øverst.