Vilde prisstigninger på CL-rettigheder: Det betyder det for dig

Selskabet, der har sørget for at Champions League kunne vises i Danmark siden starten, har netop forlænget rettighederne frem til 2021. Trods høje prisstigninger først på året vil direktøren i MTG Danmark ikke love, at prisen for seerne ikke forsat stiger i 2017

Verdens allerbedste fodboldspillere og deres klubber tørner hvert år sammen i kampen om den ultimative pris - titlen som vindere og det 11 kilo tunge sølv trofæ.

Den prestigefyldte turneringen samler seere verden over både på stadionerne, men i særdeleshed derhjemme bag skærme. Derfor er der rift om de attraktive rettigheder til at vise turneringen.

I starten af marts måned forhandlede det britiske selskab BT Sports aftalen hjem, for næsen af Sky, der har haft rettighederne inden da. De må nu eksklusivt vise ligaen fra 2018-2021. Svimlende 1.2 milliarder pund måtte de punge ud med. Det svarer til 10.5 milliarder danske kroner. Sidste gang de forhandlede aftalen i hus for 2015-2017 betalte de 897 millioner pund, svarende til 7.9 milliarder danske kroner. Det svarer altså til en prisstigning på cirka 30%.

- Det er ikke helt unormalt, at man ser så stor en prisstigning, men der er ingen tvivl om, at rettighederne ikke er færdige med at stige, for der er så hård konkurrence, så næste gang der skal handles om det, vil de også få et godt nyk op ad.

I Danmark har CL-kronen tilhørt MTG, der siden turneringens start i 1992 har haft de eksklusive rettigheder til at vise turneringen i landet.

Sportsøkonom: Regningen er hos dem der køber varen
Jesper Jørgensen er partner i Deloitte og er en af landets førende sportsøkonomer. Han peger på, at MTG har værnet om produktet, men også har ramt den rigtige pris hver gang, og derfor stadig sidder på ejerskabet af rettighederne. Men ifølge ham er det også en anden økonomisk konkurrence inden for Danmarks grænser end hos britterne.

- MTG har en god fornemmelse for, hvad der skal leveres og prisen på produktet. Men i Danmark er der heller ikke så meget konkurrence som i udlandet, da de nationale tv kanaler ikke har en chance, siger Jesper Jørgensen.

(Artiklen fortæstter under billedet)

Sergio Ramos løfter trofæet efter sidste års finale. Real Madrid gik fra finalen med vindertitlen for 11. gang. Foto: Antonio Calanni/AP.
Sergio Ramos løfter trofæet efter sidste års finale. Real Madrid gik fra finalen med vindertitlen for 11. gang. Foto: Antonio Calanni/AP.

Han fortæller, at man ikke kan sammenligne det britiske og danske marked, og derfor har MTG højst sandsynligt ikke måtte hæve beløbet med 30% siden sidst, men uanset,  er det den store bankbog, der skal findes frem, hvis man vil vise Champions League.

- Det er verdens bedste fodboldspillere, du kan se optræde uge efter uge. Derfor er det et ekstremt vigtigt produkt for TV-selskaberne. Det er store summer, og det er bestemt ikke noget hvor TV-selskaberne bare sidder og siger 'herregud', men når der er mange, der vil have fingrene i det, driver det også prisen op. Der ligger en beregning fra deres side af, hvor man skal vurdere, om det her kan gå op - kan det bære eller ej, forklarer han.

Jesper Jørgensen vurderer, at prisstigningen bestemt ikke er slut på de attraktive rettigheder, men regningen skal jo også betales. Og når regningen skal betales, ved sportsøkonomen godt hvor pengene kommer fra.

- Der er jo kun dem der køber varen. Det er dig og mig. Og det kommer til udtryk i hvad de betaler for din kanalpakke og så videre. Det er en del af den pris, man som kunde må betale, siger han.

Han fortæller dog, at en masse andre faktorer også påvirker prisen, og dem der udbyder TV-kanalerne, der viser kampene, også har en del af det regnestykke. Men uanset hvad mener Jørgensen, at de danske kunder også har en grænse for, hvor dybt de vil gribe i lommen. 

- De danske kunder er ikke villige til at betale hvad som helst, for at få lov til at se Champions League. På et tidspunkt står man også af, afslutter han.

MTG: Kan ikke love en fredning
Hos MTG Danmark vil man ikke love, at priserne ikke stiger på grund af de nyligt erhvervede rettigheder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Direktør for MTG Danmark vil ikke love, at de nyindkøbte rettigheder ikke betyder prisstigninger. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Polfoto.
Direktør for MTG Danmark vil ikke love, at de nyindkøbte rettigheder ikke betyder prisstigninger. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Polfoto.
 

Direktør for MTG Danmark, Kim Poder, fortæller at prisen på rettighederne til turneringen er steget og at regningen skal betales.

-Skal man så gå ud fra, at det er jeres kunder der så skal betale for den regning?

- Sådan er det jo for os, som det er for alle andre - undtagen Danmarks Radio. Vi er afhængige af, at der er nogle der har lyst til at betale for de her rettigheder. Vi har meget respekt for dem, der skal betale for de her ting, og det kan godt være de betaler meget, men vi forsøger, at de ikke skal betale for meget.

Hvad kommer løbet af 2018-2021 rettighederne til at betyde for jeres kunder prismæssigt?

- Jeg vil helst ikke kommentere på det. Hvad priserne på vores TV-pakker er om 1,5 år. Det er for tidligt at kommentere. Jeg vil hverken love det ene eller det andet.

- Kan du give et klart svar på, om jeres brugere kommer til at opleve prisstigninger i kølvandet på købet?

- Du får det klare svar, at jeg ikke kan kommentere på prisstigninger og på priser i det hele taget så langt fremme i tiden.

- I har jo sikret jer rettighederne nu, selvom det først skal sendes fra 2018, skal regningen vel betales nu?

- Når man køber noget hos os, er det ikke kun Champions League. Det er væld af op til 60 tv-kanaler, derfor kan man ikke fastsætte en pris på en TV-pakke baseret på kun en enkelt rettighed, sådan fungerer det ikke. Når vi nærmer os 2018, så melder vi priser ud, og jeg er sikker på vi til den tid har en konkurrence dygtig pris.

- Så resten er 2017 er brugerne fredet?

- Det kan man aldrig garantere, men vi har ingen aktuelle planer om prisstigninger, afslutter direktøren.

Hos MTG er rettighederne særdeles populære. Tal fra selskabet viser, at de har haft 41% flere seere til turneringen målt på kampene i foråret 2017 end året forinden. I 2016 havde tre kampe over 200.000 seere - i år har allerede otte kampe haft det høje seertal.

Se også: TV-gigant sikrer sig Champions League: Nyt format fra næste år

Lionel Messi var i juni og juli en tur i det spanske retssystem, hvor han og faderen Jorge fik 21 måneders betinget fængsel for at have kørt millionindtægter i skattely uden om det spanske skattevæsen. Foto: AP Sport og Spil De ekstreme fodboldkontrakter: Hvorfor megalønninger giver mening for Real Madrid

38 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere