Iransk fodbold er ramt af en trist nyhed.
Den tidligere landsholdsspiller Mehrdad Minavand er i en alder af blot 45 år afgået ved døden som følge af coronavirus.
Det oplyser hans tidligere klub Sturm Graz.
Artiklen fortsætter under opslaget..
Ifølge iranske medier blev han indlagt på intensivafdelingen på Laleh Hospital i Teheran 21. januar med alvorlige corona-symptomer og døde onsdag - altså godt en uge efter han blev indlagt. Der er ingen meldinger om, hvorvidt han skulle have lidt af underliggende sygdomme.
Mehrdad Minavand nåede 67 landskampe og scorede fire mål for Iran.
Han spillede blandt andet samtlige tre gruppekampe ved VM i Frankrig i 1998, hvor Iran tog sin første og ikoniske VM-sejr over USA og tabte til Jugoslavien og Tyskland.
Artiklen fortsætter under opslaget..
Han var desuden med til at kvalificere Iran til VM i 2002 efter playoff-kampe mod Irland, men spillede ingen af Irans kampe ved den slutrunde.
På klubplan nåede kantspilleren også til Europa, hvor han i tre sæsoner rykkede ud for østrigske Sturm Graz, der i de år var fast inventar i Champions League.
Minavand havde også et ganske kort ophold i belgiske Charleroi, inden han vendte hjem til Iran, hvor han stoppede karrieren i 2006.
Kultspiller død - 37 år gammel
Legende i dansk fodbold er død
Tragedien gik verden rundt: Danske Mette i hjerteskærende trøst