VM-stjerne snød alle med sit køn

En af VM-slutrundens helt store profiler snød med sit køn som barn, for ellers kunne hun ikke udleve sin drøm

Sam Kerr (til venstre) i aktion mod Brasilien, som Australien også møder til VM. Foto: Daniel Munoz/Ritzau Scanpix
Sam Kerr (til venstre) i aktion mod Brasilien, som Australien også møder til VM. Foto: Daniel Munoz/Ritzau Scanpix

Hun var blandt de 15 nominerede, da der i 2018 for første gang blev uddelt en Ballon d'Or til verdens bedste kvindelige fodboldspillere.

Nu står den 25-årige fodboldspiller Sam Kerr foran sin tredje VM-slutrunde, når der spilles fra 7. juni og en måned frem i Frankrig.

Men vejen til positionen som en af verdens bedste spillere har været hård.

Faktisk snød hun med sit køn, da hun var barn, for hendes drøm var at spille den australske form for fodbold, men i hjembyen Perth var der ikke noget pigehold, og så måtte hun snyde alle og sige, at hun var en dreng.

- Det tog tre år, inden drengene forstod, at jeg var en pige, og en af drengene begyndte tilmed at græde, da han fik det at vide, siger Kerr i et interview med Nike.

Sam Kerr viser akrobatik på landsholdet. Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
Sam Kerr viser akrobatik på landsholdet. Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
 

Lille Sam fortsatte med at spille på drengeholdet, men til sidst blev det for hårdt for hende.

- Drengene var for store og tunge, og jeg fløj bare rundt mellem dem, siger Kerr.

Til sidst blev Sam Kerr smidt af drengeholdet, og det var smertefuldt.

- Det var hårdt, at jeg ikke havde nogen mulighed som pige. Og som barn er det svært at forstå. Det var meget frustrerende at blive fjernet fra den sport, som jeg elskede, og jeg var bedrøvet, siger Kerr.

Som 12-årige skiftede hun sportsgren til den europæiske form for fodbold, og tre år efter var hun på landsholdet.

Australien er i indledende gruppe med Italien, Brasilien og Jamaica ved VM-slutrunden.

Se også: Tyskland hylder dansk superstjerne: - En af de mest komplette

Vendsyssel er i Superligaen for første gang i klubbens historie. Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil Danmarks nye fodboldby: Her har kvinderne bukserne på

Sport og Spil EM-kvindernes hemmeligheder: Flugt fra Taliban og holdfoto med Messi

Se også: Spillerkoner afslører nøgenfotos

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere