Vrede over bænket Ronaldo: Nu sagsøger de!

Sydkoreanske fans er rasende over, at superstjernen Cristiano Ronaldo sad på bænken i en træningskamp i Seoul. Nu vil de have pengene retur

Ronaldo sad på bænken i Sydkorea. Og det var ikke velset. Foto: Ritzau Scanpix
Ronaldo sad på bænken i Sydkorea. Og det var ikke velset. Foto: Ritzau Scanpix

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Sydkoreanske fodboldfans havde glædet sig i lang tid, da Juventus anført af Cristiano Ronaldo skulle op imod udvalgte stjerner fra den sydkoreanske liga i sidste uge.

Men de fremmødte fans blev slemt skuffede. Ja, de blev nok endda rasende. For Ronaldo sad på bænken hele kampen på trods af, at arrangørerne havde sikret sig i kontrakten, at han var forpligtet til at spille minimum 45 minutter.

Det var angiveligt grundet 'muskeltræthed', at Ronaldo ikke kom i aktion, men det er man ligeglad med i Sydkorea. Nu vil fansene have pengene tilbage og er klar til at hive de ansvarlige i retten.

Firmaet Fasta, der stod bag kampen, kan nu forvente at få en masse rasende fans i røret. Det startede som debat på det sydkoreanske sociale medie Naver, men siden fandt brugerne frem til den lokale advokat Kim Min-Ki, som nu er i gang med at samle ind til et søgsmål for de fans, der søger erstatning for oplevelsen.

Det skriver Daily Mail.

- Normalt vil de pårørte få tilbagebetalt billetprisen i disse sager, men jeg synes, det er en speciel sag, fordi firmaet - gennem falsk markedsføring - udnyttede fodboldfansene.

- Lige nu har vi to personer, der har sagsøgt firmaet, men jeg har fået mange opkald, og jeg går ud fra, vi får 60.000 yderligere, siger han.

Advokaten kræver omkring 500 kroner retur pr. billet og 5500 kroner for 'følelsesmæssig stress' på vegne af sine klienter.

- Når det kommer til den følelsesmæssige stress for fansene, så vil jeg bare sige, at der er tale om nogle virkeligt passionerede fans. For dem er det smertefuldt, fordi de elsker Ronaldo og vil gerne forsvare ham, men det kan de ikke givet situationen, forklarer han.

Ifølge Fasta fandt man først ud af, at Ronaldo ikke ville spille ti minutter inde i anden halvleg. Og det kan nu komme til at koste en skilling eller to.

Firmaet mener nemlig, at Juventus har brudt kontrakten. Og så er spørgsmålet, hvor regningen ender henne.

Se også: Fodbold-stjerne i kæmpe bommert: Fejrer klubskifte med sexvideo

Se også: Nu bryder Hareide tavsheden

34 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere