Zlatan gør det igen: Scorer drømmemål i MLS-derby

Zlatan Ibrahimovic scorede to fornemme mål, da LA Galaxy spillede 3-3 mod San Jose i MLS-ligaen

Zlatan Ibrahimovic med nye flotte scoringer. Foto: AP
Zlatan Ibrahimovic med nye flotte scoringer. Foto: AP
Følg Fodbold

Mens mange af fodboldens største stjerner fører sig frem ved VM i Rusland, gør den svenske stjernespiller Zlatan Ibrahimovic sig nok en gang bemærket på det amerikanske kontinent.

Natten til søndag dansk tid scorede han to gange, da LA Galaxy og San José Earthquakes spillede 3-3 i det såkaldte California Clasico i MLS-ligaen.

Og begge svenskerens mål var fra den flotte skuffe.

Uret havde lige rundet et minut, da han Ibrahimovic fra en lidt spids vinkel på kanten af feltet kanonerede bolden ind i det modsatte hjørne til 1-0-føring til LA Galaxy.

Kampen var rig på mål i den første del, og da Ibrahimovic efter 25 minutter tog chancen på frispark, førte hans hold allerede 2-1.

Svenskeren sparkede bolden ind fladt fra omkring 30 meter, og så lød stillingen 3-1.

San José kæmpede sig dog tilbage og fik point ud af opgøret.

Sverige er fortsat med ved VM, hvor holdet tirsdag møder Schweiz i ottendedelsfinalen.

Ibrahimovic sagde farvel til landsholdet efter EM for to år siden, men har dog været i Rusland i forbindelse med VM i anden forbindelse.

Komisk morgen: FIFA i kæmpe dansk VM-bommert!

Modric kunne være endt i Brøndby: Nu taler han om sin svære situation

Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind