Zlatan skifter adresse - nu til sommer

Statuen, der står af Zlatan Ibrahimovic i Malmø, skal skifte adresse, men forbliver dog i den svenske by

Statuen af Zlatan er flere gange blevet udsat for hærværk, efter angriberen købte sig ind i Hammarby. Video: Discovery Networks Danmark

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Zlatan Ibrahimovic skal have sig en ny adresse i det svenske. Eller rettere, statuen af svenskeren skal.

Adressen kommer dog fortsat til at være i Malmø, skriver det svenske medie Sydsvenskan.

Flytningen er blevet besluttet, efter statuen på dens nuværende plads er blevet udsat for hærværk ad flere omgange af Malmø-fans.

Zlatan er nemlig blevet upopulær i sin tidligere klub, efter han er gået ind i ligakonkurrenterne fra Hammarby som medejer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Kan fortsætte i Milan
Statuen af angriberen er taget ned og låst inde, indtil der er fundet en ny placering til den.

Hvorvidt fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic skal flytte fra sin nuværende domicil i Milano er nemlig endnu uvist.

For nylig mente et italiensk medie, at han ser mod Sverige efter sommer, da han gerne vil afslutte karrieren i hjemlandet.

Den 38-årige veteran kom til AC Milan i vinters på en halv-årig kontrakt, der automatisk bliver forlænget, såfremt klubben kvalificerer sig til Champions League.

Det kan udsigterne dog være lange til, da Milano-klubben har 12 point op til den kvalificerende fjerdeplads i Serie A, som Atalanta sidder på med en kamp i baghånden.

Paolo Maldini, klubbens tekniske direktør, har til gengæld været ude og sige, at man må holde døren åben for Zlatan.

- Hvis vi ikke kvalificerer os, må vi tage os en snak med ham. Med 'Ibra' må man altid holde en åben dialog, og han var jo ikke taget til klubben til at starte med, hvis han ikke havde den interesse, har klublegenden sagt til Sky Sports Italia.

Returen til italiensk fodbold har været ganske solid for den store svensker, der har nettet tre gange i de otte opgør, han har været en del af.

Se herunder Zlatan score i en træningskamp for Hammarby, som han er medejer af.

Se også: Tysk legende kritiserer stjerner: - Hvor dum kan man være?

Se også: Drømmer stort om Zlatan: - Chancen er der

4 kommentarer
Vis kommentarer