Zlatans rekordløn plyndrer holdkammerat

Giovani dos Santos er udpeget som manden, der skal gå 30 millioner kroner ned i løn i 2019, fordi klubben har givet Zlatan Ibrahimovic en rekordløn

Der er nu sat navn på spilleren, der på grund af Zlatans løn skal tvinges 30 millioner ned i løn. Foto: AP
Der er nu sat navn på spilleren, der på grund af Zlatans løn skal tvinges 30 millioner ned i løn. Foto: AP

Se også: Zlatans nye super-kontrakt: Bliver den bedst lønnede nogensinde

Da Zlatan Ibrahimovic i midten af december skrev under på en ny kontrakt med Los Angeles Galaxy blev han samtidig også den bedst lønnede spiller i MLS-historien med sine 46,9 årlige millioner.

Sidste år tjente svenskeren kun omkring 10 millioner kroner, og den voldsomme lønstigning betyder, at LA Galaxy på grund af de amerikanske regler må sænke en anden spillers løn.

Og nu er klubben kommet frem til hvilken spiller, der skal plyndres...

Ifølge MLS Soccer bliver det mexicaneren Giovani dos Santos, som klubben vil tvinge til en voldsom lønsænkning.

- Det vil betyde, at Santos er nødt til at acceptere lønnedgang fra 39,5 millioner kroner, som han tjente i 2018, til 9,8 millioner kroner i 2019, lyder det på ligaens officielle hjemmeside.

For at kompensere for dos Santos' lønnedgang på 30 millioner kroner vil klubben gerne forlænge kontrakten, der ellers står til at udløbe ved udgangen af året.

Og da svenskeren kun har kontrakt et år endnu, så kan dos Santos næste vinter muligvis vende tilbage, som en af de spillere, der må tjene ud over det normale.

Artiklen fortsætter under billederne

Giovani dos Santos under VM 2014. Foto: AP
Giovani dos Santos under VM 2014. Foto: AP

Og her ved OL 2012. Foto: AP
Og her ved OL 2012. Foto: AP

Osorio i nærkamp med Brasiliens landstræner, Tite, inden ottendedelsfinalen. Foto: Thanassis Stavrakis/AP VM 2018 - 13. jul. 2018 - kl. 10:42 Kostede det VM-succesen? Havde både kone og elskerinde med til VM

Årsagen til, at dos Santos tvinges ned i løn, er, at MLS-klubber kun må have tre spillere i truppen, der ikke er ramt af lønloftet.

Her har LA Galaxy i sidste sæson haft Romain Alessandrini, Jonathan dos Santos og Giovani dos Santos, men med Zlatans indgang, så måtte en enkelt ryge ud af trekløveret.

LA Galaxy-manager Dennis te Kloese har over for LA Confidential bekræftet, at klubben forsøger at presse en spiller ned i løn, men har ikke bekræftet, at der er tale om Giovani dos Santos.

Den 29-årige mexicanske 10'er har mere end 100 landskampe på cv'et og har været i Los Angeles siden 2015. Inden da har han været på kontrakt i Villarreal, Mallorca, Tottenham og Barcelona, og nu er spørgsmålet så, om han vil blive under stærkt forringede vilkår, som skyldes en 37-årig svensker.

Da Zlatan sidste år kom til LA Galaxy og måtte nøjes med 10 millioner kroner, så meldte svenske medier, at der var tale om en lønnedgang på 90 procent fra Manchester United-tiden.

Heldigvis har angriberen ikke været helt fattig i USA, da han fortsat har indkasseret penge via sponsoraftaler med Samsung og Volvo.

Den nye MLS-sæson indledes 2. marts, hvor Los Angeles Galaxy møder Chicago Fire, og hvis ikke Giovani dos Santos siger ja til den dramatiske lønnedgang, så skal klubben have ham solgt i en fart.

Se også: Neymar blander sig: AGF-emne valgte rigtigt

Se også: Første træningsdag: Cristiano bliver nabo til kendis

Zlatan Ibrahimovic på scenen til svensk fodboldgalla. Foto: Ritzau Scanpix/ Christine Olsson/TT Skandinavien - 13. nov. 2018 - kl. 13:25 Zlatan forarger til gallafest: - Unødvendigt

Nchimunya Mweetwa til venstre deler her ud af sine erfaringer til idrætsgalla-seminaret i Stavanger. Foto: Geir Owe Fredheim, Norges idrettsforbund Sport og Spil En matchfixer står frem: Derfor endte jeg som kriminel

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen