Zlatans voldsomme lønnedgang: FCK-flop tjener bedre end superstjernen

Den svenske fodboldstjerne er gået markant ned i løn efter sit skifte fra Manchester United til amerikanske La Galaxy

Lønnedgang eller ej - Zlatan er stadig forgudet verden over. Her får han besøg af DEN Ronaldo i LA Galaxy.

Lad os slå fast med det samme: Den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic tjener stadig en årsløn, som de fleste danskere kun drømmer om at tjene i hele deres arbejdsliv.

Men når det er sagt, så har fodboldstjernen tidligere i sin karriere været vant til en helt anden indtægt sidst på måneden. Og derfor er det noget af et drastisk lønnedgang, har han taget siden sit skifte fra engelske Manchester United til amerikanske LA Galaxy.

Ibrahimovic var selv ude og sige inden sit skifte, at lønnen ikke var vigtigt for ham i dette øjeblik i karrieren. Det var mere eventyret og oplevelsen af at bo og spille i USA, der trak ham til den amerikanske liga.

Og når man ser forskellen på hans indtægt i United og i LA Galaxy, så var der nok en del sandhed i svenskerens udtalelser.

Spillerforeningen i den amerikanske MLS-liga har netop offentliggjort alle spilleres lønninger på deres hjemmeside - og her kan man læse sig frem til, at Zlatan Ibrahimovic tjener 1,5 millioner dollars om året. Det der svarer til 9,4 millioner kroner. Den årsløn placerer ham kun som nummer 26 på listen over de bedst tjenende spillere i ligaen.

Som lidt af et kuriosum kan det bemærkes, at den tidligere FCK-angriber Fanendo Adi, der storfloppede i den danske hovedstad, tjener bedre end svenskeren. Omkring 12 millioner danske kroner ryger ned i den nigerianske angribers løntaske.

Det er noget af en nedgang fra svimlende 162 millioner kroner om året, som 36-årige Ibrahimovic indkasserede i Manchester United sidste år - en lønnedgang på 94 procent.

Her er top 10-listen over de spillere, der tjener mest i MLS:

1. Sebastian Giovinco, Toronto, 7.115.555 millioner dollar/år (44,5 mio. kr.)

2. Michael Bradley, Toronto, 6,5 millioner dollar/år (40,7 mio. kr.)

3. Carlos Vela, LAFC, 6.292.500 dollar/år (39,5 mio. kr.)

4. Bastian Schweinsteiger, Chicago, 6,1 millioner dollar/år (38,2 mio. kr.)

5. Giovani dos Santos, LA Galaxy, 6 millioner dollar/år (37,6)

6. David Villa, New York City, 5.610.000 millioner dollar/år (35 mio. kr.)

7. Jozy Altidore, Toronto, 5 millioner dollar/år (31,3 mio. kr.)

8. Ignacio Piatti, Montreal, 4.713.333 millioner dollar/år (29,4 mio. kr.)

9. Tim Howard, Colorado, 2.475.000 millioner dollar/år (15,6 mio. kr.)

10. Diego Valeri, Portland, 2.380.000 millioner dollar/år (14,4 mio. kr.)

Men mon ikke Zlatan klarer sig alligevel i sin karrieres efterår. Siden skiftet til Guds eget land har svenskeren indgået lukrative aftaler med store virksomheder, som med stor sikkerhed får hans årsløn til at stige betragteligt.

Ibrahimovic reklamerer for Bethard og Samsung, og senest har har skrevet kontrakt med VISA, som er sponsor for VM-slutrunden i Rusland.

Du kan se listen med alle spillerne ved at klikke her. Der kan du også finde ud af, hvad de to danskere David Ousted og Nikolaj Hansen tjener hvert år for at spille fodbold i MLS.

Se også: Efter Zlatan-nej til VM: Hovedpersonen leverer kryptisk forudsigelse

Kommer Zlatan med til VM? Det er det helt store spørgsmål i den svenske presse. Foto: AP/Ringo H.W. Chiu Intl. fodbold - 26. apr. 2018 - kl. 08:49 Svensk anfører har fået nok af Zlatan-snak: - Respektløst over for de andre

Det svenske fodboldforbund har dummet sig i pinlig bommert over for Zlatan Ibrahimovic. Foto: AP Landsholdsfodbold - 19. apr. 2018 - kl. 12:04 Svensk forbund med gigantisk Zlatan-bommert: - En ren og skær ulykke

33 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere