Unikke optagelser: Netflix laver Beckham-serie

Fodboldikonet David Beckham bliver hovedpersonen i en ny Netflix-serie. Her vil man blandt andet kunne se unikke private optagelser fra familien Beckham

Brooklyn, Victoria og David Beckham optræder alle i den nye serie på Netflix. Foto: Ritzau Scanpix
Brooklyn, Victoria og David Beckham optræder alle i den nye serie på Netflix. Foto: Ritzau Scanpix

David Beckhams liv bliver en serie på Netflix.

Den 45-årige engelske fodboldikon har ifølge The Sun lavet en aftale med Netflix om en serie om sit liv.

Der skulle være tale om ganske stor satsning fra streaming-gigantens side, og ifølge det engelske medie kan Netflix-brugerne se frem til hidtil usete optagelser af Beckham og familien.

Netflix har tidligere haft stor succes med Michael Jordan-dokumentaren The Last Dance.

Det er næppe forventningen, at Beckham-serien bliver et lige så stort hit, men mindre kan også gøre det for Netflix, der har indgået en aftale med Beckham til en værdi af £16 mio. - ca. 132 mio. kr.

I serien vil man ifølge The Sun kunne se unikke private optagelser fra familien Beckham, og fru Victoria og børnene Brooklyn, Romeo, Cruz og Harper får naturligvis prominente roller.

Beckham var i mange år fodboldens ukronede frisparkskonge. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Beckham var i mange år fodboldens ukronede frisparkskonge. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix

Tidligere holdkammerater som Cristiano Ronaldo og Ryan Giggs forventes at medvirke i serien, som også kommer til at afsløre hemmeligheder om stjernens forhold til den tidligere Spice Girl Victoria Beckham.

David Beckham havde en stor karriere i primært Manchester United og Real Madrid, men var så meget mere end en dygtig fodboldspiller.

Englænderen med den omtrent lige så berømte kone blev et ikon, og hans skiftende frisurer og tøjstil får også ord med på vejen i serien, der opruller Beckhams liv fra starten med boldspil i haven med farmand Ted til den nuværende tilværelse i USA.

David Beckham bliver hovedpersonen i en ny Netflix-serie. Foto: Wilfredo Lee/AP
David Beckham bliver hovedpersonen i en ny Netflix-serie. Foto: Wilfredo Lee/AP
 

Beckham stoppede karrieren i 2013, men er fortsat engageret i fodboldverden i den amerikanske klub Inter Miami, som han er medejer af og præsident for.

Beckham-serien forventes ifølge The Sun først at være klar til visning i begyndelsen af 2022.

Netflix har over for det amerikanske medie Variety afvist at kommentere oplysningerne om en kommende Beckham-serie.

Nobby Stiles mellem Pete Bonetti og Bobby Moore efter en testkamp mod Danmark forud for VM i 1966. Foto: Ritzau Scanpix Engelsk fodbold Engelsk legende er død

Primoz Roglic scorede Vuelta-hattrick på fredagens etape. Foto: Ritzau Scanpix. Cykling Stjernen gør det igen

Zlatan spillede ikke fra 21. september til 17. oktober. Han var testet positiv for corona-virus. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold 'Du er ikke Zlatan, udfordr ikke virussen'

Imola er en af baner, som Kevin Magnussen altid har drømt om at køre Formel 1 på. Foto: LAT/Haas F1 Team Formel 1 Sæder fordufter: Taler med flere

11 kommentarer
Vis kommentarer