Upopulær Zlatan revses: Så respektløs

Zlatan Ibrahimovic er ikke en elsket mand i LA Galaxy, mens der spekuleres i, om den kontroversielle svensker har spillet sin sidste kamp i USA

Zlatan Ibrahimovich scorede sit mål nummer 500 i sin professionelle karriere for LA Galaxy. Se det her. Video: AP/SNTV

Holdkammeraterne er trætte af åbenmundede Zlatan Ibrahimovic i LA Galaxy.

Trods de flotte præstationer på banen har den 38-årige svensker på det seneste formået at fremmedgøre en del mennesker hos sin californiske arbejdsgiver op til det snarlige kontraktudløb 14. november. Det skriver svenske Expressen.

Nogle af hans seneste handlinger har været tolket som en afsked med Major League Soccer og ikke en pæn en.

Senest da drømmen om et amerikansk mesterskab og dermed et femte nationale trofæ for Zlatan brast efter kvartfinalenederlaget i slutspillet for to uger siden.

På vej ud fra grønsværen forargede han ved at udtrykke disrespekt over for supportere, da han tog sig til skridtet og gestikulerede hånligt mod en ung mand og de bagvedliggende tribuner.

- Det var for mig et tydeligt budskab om, at han ikke kommer tillbage. På sin sidste mediedag valgte han at slagte MLS. Hvorfor skulle man være så respektløs over for en liga, hvis man planlægger at fortsætte i den? Samtidig så er Zlatan ikke populær i omklædningsrummet. Flere spillere er trætte af ham, blandt andet for hans konstante kritik af ligaen og niveauet, siger Los Angeles Times-journalist Kevin Baxter.

Zlatan Ibrahimovic formåede eksempelvis ved en anden lejlighed at træde en del mennesker over tæerne, da han i sommer beskrev sig selv som 'en Ferrari blandt Fiat-modeller' i sin amerikanske klub.

Da det udløste dårlig stemning blandt hans holdkammerater, skyndte han sig imidlertid at præcisere. Han mente ikke i forhold til sine holdkammerater specifikt, men derimod bare hele den amerikanske liga.

En Ferrari blandt Fiat-modeller, hvis du spørger manden selv. Foto: Nick Turchiaro/Ritzau Scanpix
En Ferrari blandt Fiat-modeller, hvis du spørger manden selv. Foto: Nick Turchiaro/Ritzau Scanpix
 

Rygtet til Milan
Der gik ikke længe fra sæsonafslutningen, før spekulationer om Zlatans fremtid begyndte at fylde. Både spanske Marca og italienske Tuttosport rygtede hurtigt Ibrahimovic til sin tidligere arbejdsgiver AC Milan

MLS-kommisæren Don Garber endte uventet som den helt store rygtesmed, da han, muligvis ved en fortalelse, også satte MLS' for tiden største profil i forbindelse med et skifte til det norditalienske.

- Han er en fyr på 38, og nu er han på vej til AC Milan, en af de største klubber i verden. Han er interessant både på og udenfor banen. Jeg vil gerne se ham tilbage (i MLS), men det er op til LA Galaxy, overraskede Garber mange ved at sige.

Hos de rødsorte milanesere har man formentlig svenskeren i kærlig erindring. Han var nemlig en af nøglefigurerne bag klubbens seneste italienske mesterskab i sæsonen 2010-11, og i den efterfølgende sæson snuppede svenskeren topscorertitlen i Serie A med 28 kasser for klubben.

Da Expressen ringede AC Milans sportsdirektør, den mangeårige klublegende Paulo Maldini, op, havde han også kun gode ting at sige om Ibra.

– Alle ved, hvor fantastisk han har været for Milan og de andre klubber, han har spillet for. Han har været en af verdens bedste spillere, og det er han fortsat. Det er vældigt tydeligt for alle, der følger med i fodbold i dag. Mere end det kan jeg ikke sige, lød reaktionen på rygterne fra Maldini, der selv begrunder tavsheden med, at klubben af princip aldrig udtaler sig om rygter med spillere, der er bundet af en kontrakt andetsteds.

Zlatan Ibrahimovic har udover sin tid for rossoneri prydet mange af Europas største ligaer under ophold i storklubber som Ajax, Juventus, Inter, FC Barcelona, Paris Saint Germain og senest Manchester United.

Også i indeværende sæson har der ikke været mange fingre at sætte på det rent sportslige.

31 mål i 31 kampe er det blevet til for Los Angeles-klubben i den netop afsluttede sæson. Næste amerikanske sæson starter igen i februar, men indgår de to parter ikke en ny aftale, kan han skaffes på fri transfer allerede fra torsdag den 14. november.

Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 8. nov. 2019 - kl. 08:16 Afslørede han lige Zlatans fremtid?

Ægteparret under lykkeligere tider. Her ses de efter et ræs i Budapest i 2011. Foto: Ritzau Scanpix Sport - 9. nov. 2019 - kl. 09:22 Konens drøm gik i opfyldelse: Rørende ord til Schumacher

91 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere