Annonce:
Annonce:

Vilde comebacks i kæmpe målfest

Serbien førte med 3-1, men måtte nøjes med uafgjort mod Cameroun i VM's gruppe G

Cameroun fejrer udligningen til 3-3 mod Serbien. Foto: Hannah McKay/Reuters
Cameroun fejrer udligningen til 3-3 mod Serbien. Foto: Hannah McKay/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold

Serbien og Cameroun er på pointtavlen ved VM efter at have tabt deres første kamp ved slutrunden.

Begge sikrede et point, da de i mandagens tidlige VM-kamp spillede 3-3 i en underholdende kamp.

Serbien havde ellers næsten puttet den ventede sejr i lommen, men Cameroun svarede tilbage med to mål inden for tre minutter og vekslede 1-3 til 3-3.

Det kunne Serbien med rette ærgre sig over. Holdet vadede i chancer, og særligt Fulham-angriberen Aleksandar Mitrovic var en stor synder foran mål.

Serbien indledte kampen bedst med et par store muligheder til Mitrovic - blandt andet en afslutning på stolpen - men Cameroun kom alligevel først på tavlen.

Et hjørnespark blev forlænget til bageste stolpe, hvor Jean-Charles Castelletto helt umarkeret kunne score Camerouns første mål i turneringen efter en lille halv time.

Annonce:

Det trak op til afrikansk pauseføring, men serberne udnyttede første halvlegs lange tillægstid til at vende kampen helt på hovedet.

Først udlignede den unge forsvarer Strahinja Pavlovic med et perfekt hovedstød, og to minutter senere bragte Sergej Milinkovic-Savic Serbien foran.

Han modtog bolden et par meter uden for feltet og hamrede den ind ved den ene stolpe, hvor keeper Devis Epassy sprællede forgæves.

Han erstattede den vanlige førstekeeper, André Onana, der ifølge AFP var droppet af disciplinære årsager.

Serbien fortsatte sit momentum efter pausen. Cameroun mistede bolden midt på banen og blev totalt udspillet, før Mitrovic kunne score nemt til 3-1 efter syv minutter.

Foran 3-1 lignede det en sikker serbisk sejr, men Cameroun svarede opsigtsvækkende tilbage.

Angriberen Vincent Aboubakar var kort forinden blevet indskiftet, da han i noget, der ellers lignede offsideposition, fik serveret en friløber. Han scorede ved at lobbe bolden over målmanden, men forventede nok, at VAR ville annullere målet.

Annonce:

Det fik dog lov at stå, og så havde Cameroun nyt håb. Og bare tre minutter senere - midtvejs i halvlegen - blev det vekslet til udligning.

Igen blev Aboubakar spillet fri i højre side på kanten af offside, og denne gang afleverede han til Bayern München-forwarden Eric Maxim Choupo-Moting, der nemt scorede til 3-3.

I kampens sidste del var Serbien flere gange tæt på at score til 4-3. Mitrovic havde kæmpe chancer, men manglede skarpheden.

Spørgsmålet er så, om de to hold kan bruge det ene point til noget i jagten på avancement. Brasilien og Schweiz er i teten i gruppe G med hver tre point inden deres indbyrdes kamp mandag klokken 17.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: