119 førsteholdsminutter for OB.
Det var, hvad det over to sæsoner var blevet til for den dengang 24-årige målmand Anders Lindegaard, da Michael Stensgaard mødte ham i 2008.
Alligevel var han over for sin nye agent meget tydelig omkring sine ønsker for fremtiden.
Lindegaard ville til Manchester United.
- Anders er jo en sjov case, for da jeg møder ham, sidder han og er reservekeeper i OB, fortæller Stensgaard i femte afsnit af Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'.
- Vi var nogle af de første, der lavede mål og karriereplaner for spillerne i forhold til at sige, hvor skal du egentlig hen.
- Der sidder han og fortæller mig, at han gerne vil til Manchester United - og kan ikke engang komme på hold i OB.
Artiklen fortsætter under billedet ...
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Skal ikke dræbe en drøm
I nogles ører lød det nok som en joke, at Lindegaard sad og drømte om at stå mellem stængerne i United.
Men ikke i Michael Stensgaards.
- Kan du holde ansigtet i de rette folder i den situation?
- Jamen, jeg sagde, ‘hvis du er god nok, skal jeg nok få dig derhen’, men så skal vi finde ud af, hvordan vi får dig god nok.
- Det er jo vores rolle at sige, at vi skal ikke dræbe en drøm, men være realistiske i forhold til at sige, hvordan kommer vi så derhen.
Første step blev et halvt års udlån til Kolding i 1. division.
Lindegaard vendte efter opholdet hjem til OB, men heller ikke i denne omgang var han tiltænkt nogen særlig rolle for fynboerne.
Stensgaard skulle derfor finde ham et nyt sted at spille, og det væltede mildest talt ikke med bejlere til den unge målmand.
- Så havde vi én klub, der ville have ham. Det var Aalesund.
Aalesund er en norsk havneby halvanden time i fly fra København. Der boede dengang 40.000 indbyggere, og destinationen i sig selv var ikke noget, der huede storbydrengen Anders Lindegaard.
- Det der med en lille norsk flække, den var ikke så populær lige til at starte med. Men han kom af sted, og det viste sig bare at være god timing og lidt held også.
- På det her tidspunkt havde de lidt medvind, og han var med til at vinde pokalen, fortæller Stensgaard om Lindegaards tid i Norge.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Anders Lindegaard blev i sin første sæson i Norge årets spiller i Aalesund, årets målmand i den norske liga og den helt store helt, da Aalesund efter straffesparkskonkurrence for første gang i klubbens historie vandt pokalturneringen.
- Og så havde vi lagt planen, at han skulle være deroppe, spille godt der, og så skulle vi have ham til et mellemstep, før vi tog ham til United. Så det var egentlig den plan, vi havde lagt, tilbage da han sad på bænken i OB.
- Står United i den plan?
- Ja, det er skrevet ned. Vi har talt om det, det har været fuldstændigt klokkeklart, at han skulle til Manchester United.
26. november 2010 underskrev Anders Lindegaard en aftale på tre et halvt år med Manchester United.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
I femte afsnit af 'Agenterne' fortæller Michael Stensgaard den fulde fortælling om Lindegaards rejse fra reserverollen i OB til kontrakten i Premier League.
Lyt med i toppen af artiklen eller i din fortrukne podcastapp.
Her finder du de fire første afsnit af 'Agenterne':