Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020
Fire spillere, der endnu ikke har fået debut på A-landsholdet, kommer med i Danmarks EM-trup i 2020, og to går direkte i startopstillingen. Til gengæld er det slut for Nicklas Bendtner og flere andre store spillere, mener de to fodboldkommentatorer Morten Bruun og Niels Christian Frederiksen
Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen
Ekstra Bladet
Det er ved at være fire år siden, at Pierre-Emile Højbjerg som selvsikker 17-årig i Bayern München lagde hovedet på blokken og lovede, at Danmark ville vinde europamesterskabet i 2020.
Året efter stormede han selv ind på A-landsholdet, og siden har talentchef Flemming Berg og landstræner Åge Hareide også talt om, at landsholdet vil toppe ved EM i 2020, der spilles på stadioner i 13 forskellige europæiske storbyer, blandt andet Parken i København.