Annonce:
Annonce:

Fodboldlandsholdet holdt fridag med sejltur og sodavand

Det danske EM-hold hyggede sig på en sejltur på Øresund på mandagens tiltrængte fridag

Christian Nørgaard og de øvrige landsholdsspillere var ude på Øresund mandag. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Christian Nørgaard og de øvrige landsholdsspillere var ude på Øresund mandag. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce:

Der var god stemning på det danske fodboldlandshold, da spillerne mandag fik en tiltrængt fridag efter et par intense uger med et EM-gruppespil i Danmark og en EM-ottendedelsfinale i Amsterdam.

På fridagen var de danske landsholdsspillere blandt andet ude på en sejltur, hvor de kunne koble af. Det fortæller midtbanespilleren Christian Nørgaard tirsdag formiddag.

- Vi var ude på Øresund og sejle i et fantastisk vejr, og man må sige, at det var en god dag, som DBU havde valgt til det.

- Vi fik lidt luft ude på havet, og vi fik lov til at drikke en sodavand, spille lidt kort og lytte til noget god musik, så vi fik lov til at bruge tid og tanker på noget andet end fodbold, hvilket var rigtig dejligt, siger Christian Nørgaard.

Det var spillernes blot anden fridag i den måned, de har været sammen.

Annonce:

- Vi har også haft dage tidligere, hvor vi har kunnet lave lidt andre ting end fodbold, men det var tiltrængt med en hel fridag efter et par hektiske dage med rejser (til og fra Amsterdam, red.).

- Vi har jo ellers været vant til bare at være heroppe (i Helsingør, red.), så vi har jo egentlig været blandt de heldige ved EM, fordi vi har kunnet spille tre EM-kampe på hjemmebane.

- Andre nationer har haft det værre end os. Nu var det første gang, at vi skulle væk fra vores base, så det har været lidt hektisk, og derfor var det rigtig dejligt lige at kunne trække vejret igen og få lidt luft, siger Nørgaard.

Kollegaen Daniel Wass forsikrer, at EM-holdets sociale arrangementer er med til at holde lejrkulleren væk.

- I går (mandag, red.) hyggede vi os i hinandens selskab, og det er dejligt, at vi kan være samlet på femte uge nu, og at ingen har lejrkuller.

- Vi laver en masse sociale ting sammen, og DBU er rigtig gode til at arrangere ting for os, så det ikke kun handler om fodbold, så man kan koble lidt fra på nogle andre måder, siger Wass.

Tirsdag står den på individuel træning for landsholdsspillerne. Nogle skal løbe, andre skal cykle eller styrketræne, mens andre skal slappe endnu mere af. Onsdag intensiveres forberedelserne frem mod lørdagens EM-kvartfinale i Baku.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: