Forest-fans håner Bendtner på det groveste

På et stort fanforum for Nottingham Forest-fans bliver der allerede gjort tykt grin med Nicklas Bendtner, inden han overhovedet har skrevet under med klubben

Det er ikke alle i og omkring Nottingham Forest, som tager lige godt imod nyheden om Nicklas Bendtners snarlige ankomst til Championship-klubben.

Faktisk er der en hel del Forest-fans, der allerede latterliggør og håner Bendtner på det groveste, inden han overhovedet har sat sin fod inden for træningsanlægget.

På det store Nottingham Forest-fanforum forest.vitalfootball går mange tilhængere amok med massiv Bendtner-hån. Der er dog også dem, der hilser ham velkommende. Men langt flere gør det modsatte.

Herunder kan du læse en række af mere voldsomme former for hån mod Bendtner. Flere af dem skal nok tages med et godt, gammeldags glimt i øjet:

- Må jeg være den første til at bekræfte, at han (Bendtner, red.) er stofmisbruger, men også en skørtejæger, specielt med andre spilleres koner, at han har dræbt en i en trafikulykke, at han har haft et voldeligt indbrud i sit hus, at han har taget præstationsfremmende midler, at han er deprimeret og alkoholiseret, at han er tilhænger af en troshelbredende religion, at han har lavet forfærdelige investeringer, at han ønsker, at folk stopper med at slås med ham på parkeringspladser, at han er træt af, at folk ringer til hans far, at han gladeligt råber 'psycho' efter Stuart Pearce (Nottingham Forest-legende, red.) på enhver bus, at han vil konvertere til Islam, at han gentagende gange er blevet anholdt for vold, at han har pengeproblemer, at han vøret igennem et forfærdeligt brud sin fyr, pige eller kone eller hvad det nu er, som han har gjort gravid (åbenlyst ikke fyren), skriver brugeren Woanz.

- Hvis han virkelig er nordisk og lesbisk stofmisbruger med gambling-problemer, så bekræfter det, at han og klubben er et godt match, og at klubben går langt for at forbedre vores image, skriver brugeren FANTASISTS.

frederik-nielsen-profile40-3279564.jpg
En anden bruger er mere kortfattet i sin hån af Bendtner:

- Det giver ingen mening at hente den klovn til klubben, skriver Sally Cinnamon.

Brugeren LetchworthRed tror, at Bendtner går mere op i kosmetik end i spillet på banen:

- Jeg har aldrig været imponeret af ham. Bendtner bruger sikkert mere tid foran spejlet end Henri Lansbury (tidligere Arsenal-spiller, som Bendtner spillede sammen med i London, red.).
En bruger spiller på Bendtners løjerlig leg med ekskæresten Julie Zangenbergs bh.

- Han er ved at gennemgå lægetjekket, skriver brugeren the jock ledsaget af et billede, hvor Bendtner dækker sine ædlere dele med Julie Zangenbergs bh.

- Han er en kæmpe hat, men udmærket i luften og lidt en måltyv i boksen. Jeg vil buhe af ham alligevel, skriver en brugeren Apollyon.

En bruger henviser til Bendtners ikke så prangende målstatistik:

Flere 'investeringer i holdet' i form af en angriber, der har scoret to gange siden 2012. Nogen vil more sig over det her, skriver brugeren AdebolaCornflakes.

Frimann: Er du faret vild, Bendtner?

Der er også en, som er rettet splittet omkring den kommende Bendtner-transfer:

- Den har alt, hvad der skal til for at blive en dyr katastrofe, men hvis han (Bendtner, red.) ved et mirakel pludselig skulle blive voksen, ville vi få en ret god spiller på det her niveau, skriver Calvin Plummer.

Så bliver Bendtner ellers sat op over for selveste Lionel Messi.

- Bedre end Messi, mere er der ikke at sige, skriver brugeren Bonzai Tree, som viser et billeder, et af Messi, hvor der står 'Messi: 0 mål for Danmark' og et billede af Bendtner, hvor der står 'Bendtner: 24 mål for Danmark'.

Brugeren Calvin Plummer melder sig igen på Bendtner-banen. Og igen er der hån på menuen:

- Vi er begyndt at spille som et hold, hvorfor risikere det for en spiller, der blev smidt ud af sin seneste klub for at angribe en anden spiller og for generelt at være forstyrrende.

En bruger tager himmel-metaforen i brug om Bendtner:

- Det her må være den tætteste på himmelen, jeg nogensinde har været, skriver trickynumber5.

Brugeren da fuq slutter af med en tør forhåbning:

- Mmmmm, jeg håber ikke, det her bliver en lang kontrakt.

Her er lønnen: Så meget tjener Bendtner

Bendtners nye danske klubkammerat: Det bliver super fedt

Forest-fans vilde med Bendtner: Et fandens godt skifte

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+