11-årig skrev hjerteskærende brev: 'Frels min far'

Lewis Hamilton er blevet opmærksom på de menneskerettighedsproblemer, der bl.a. er i Bahrain

Hamilton, Räikkönen og Sainz til F1-test i Bahrain.

Det er ikke kun i fodboldens verden, at der sættes fokus på menneskerettigheder og sport i disse dage.

Et af sportens absolut største navne i form af Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton tager nu bladet fra munden op til weekendens åbning af F1-sæsonen i Bahrain.

- Der er problemer over hele verden, men jeg synes ikke, vi skal rejse til disse lande og bare ignorere, hvad der sker. At ankomme, have det sjovt og så smutte igen, siger Lewis Hamilton, der kan se frem til at race i både Bahrain, Saudi-Arabien og Aserbajdsjan denne sæson med Formel 1-karavanen.

I interviewet med The Guardian fortæller Lewis Hamilton, at det først for alvor er nu, han har sat sig ind i problematikkerne omkring menneskerettigheder i nationer som Bahrain.

- I alle de år, jeg er kommet her, var jeg ikke klar over detaljerne i menneskerettighedsspørgsmålene. Derfor har jeg brugt tid på at tale med eksperter og organisationer som f.eks. Amnesty, siger Lewis Hamilton, der sidste år var en stor stemme i Black Lives Matter-bevægelsen.

- Jeg har mødtes med den britiske ambassadør i Bahrain og talt med embedsmænd. I øjeblikket er de skridt, jeg har taget, private, og jeg synes, det er den rigtige vej at gå, men jeg er bestemt forpligtet til at hjælpe på enhver måde, som jeg kan, siger Lewis Hamilton til avisen.

Verdensmester Lewis Hamilton til pressemøde i Bahrain. Foto: FIA/AFP/Ritzau Scanpix
Verdensmester Lewis Hamilton til pressemøde i Bahrain. Foto: FIA/AFP/Ritzau Scanpix
 

Det, der fik F1-stjerner til at 'vågne op', var breve, som han modtog i fjor fra mennesker, der har oplevet tortur, vold og seksuelle overgreb på egen krop.

Et af brevene kom fra Mohammed Ramadhan, der blev dømt til døden, efter han deltog i prodemokratiske demonstrationer.

Ramadhans 11-årige søn, Ahmed, havde lavet en tegning med Hamiltons Mercedes-racer med ordene 'Lewis, vær venlig at frels min far'.

- De breve gjorde stort indtryk. Det er derfor, jeg har brugt de sidste måneder på at uddanne mig, siger Lewis Hamilton.

Skal du spille med i F1-manager i år, så få tips og tricks her:

F1-manager: Spar det helt rigtige sted

Tætteste F1-felt i årevis

F1-sensationen lurer: Giganter vakler