89-årig nybagt far chokerer: Vil have et barn til

Han har en datter på 65 og en søn, der er en uge gammel. Nu vil Bernie Ecclestone have et barn til

Ecclestone har været aktiv inden for Formel 1 siden 1950'erne. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Ecclestone har været aktiv inden for Formel 1 siden 1950'erne. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix

For nylig kunne den tidligere Formel 1-boss Bernie Ecclestone dele den glædelige nyhed, at han er blevet far i en alder af 89 år.

Se også: Nu er 89-årig blevet far

Det er i sig selv lidt af en bedrift, men den aldrende englænder er ikke færdig med familie-udvidelserne, synes han selv.

I forvejen har han døtrene Petra på 31, Tamara på 36 samt 65-årige Deborah fra sit første ægteskab.

- Jeg er virkelig glad. Da jeg fik pigerne, var jeg naturligvis noget yngre. Men der var jeg også mere optaget af at drive forretning, end jeg var med at rende rundt efter pigerne, siger han til The Sun.

- Jeg ved ikke, om vi stopper her. Måske min søn skal have sig en lillebror eller lillesøster, tilføjer Ecclestone, der påstår, at han ikke tager andet end et skud D-vitamin her og der.

Og det må han hellere, for det var løftet, han gav sin dengang 36-årige brasilianske kone, Fabiana Flosi, da parret fandt sammen for otte år siden, at der skulle nogle børn til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sebastian Vettel hilser på den mangeårige Formel 1-chef, Bernie Ecclestone. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Sebastian Vettel hilser på den mangeårige Formel 1-chef, Bernie Ecclestone. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
 

Milliarder værd
Bernie Ecclestone forsøgte selv at slå igennem som racerkører i 1950'erne, men da det ikke lykkedes, blev han først manager for andre kørere og siden chef for hele Formel 1-etablissementet.

Blandt andet fik han solgt tv-rettigheder til sporten i 1970'erne, som gjorde ham til en af de rigeste mænd i Storbritannien. I 2018 havde han en netværdi på 3,2 milliarder dollars, svarende til 21,2 milliarder kroner.

Ifølge The Sun er han rundhåndet med sine penge, som han gerne donerer i form af seks- og syvcifrede beløb til velgørende formål, ligesom han har givet sine døtre nydelige palæer.

Fremtiden er med garanti også sikret for den spæde søn, der kom til verden tidligere på ugen. Og den næste med, hvis alt går, som Bernie vil have det.

- Jeg kommer til at skulle gøre en masse ting, som Fabiana sætter mig til - skifte bleer og sådan nogle ting, og det er helt fint. Jeg vil blive hængende lige så længe, jeg overhoved kan, siger Bernie Ecclestone.

Se også: 'Jeg er så ked af det'

Stjerneskuddet Leclerc er bekymret. Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 5. jul. 2020 - kl. 12:11 Bekymring hos giganten: Ikke en gang tæt på

Se også: Rører ikke en finger - tjener millioner

27 kommentarer
Vis kommentarer