Annonce:
Annonce:

- 90 procent er løgn

Charles Leclerc skyder igen mod italienske medier efter den skuffende sæsonstart for Ferrari

×
Annonce:
Følg Formel 1

JEDDAH (Ekstra Bladet): For en italiener er Ferrari religion, så når landets elskede Scuderia indledte Formel 1-sæsonen så skuffende, går rygtemøllerne i gang.

Aviser, onlinesider og tv beretter om intern uro, ikke mindst efter chefen for bildesign, David Sanchez, opsagde sin stilling og rygtes til McLaren.

Medierne sætter også spørgsmålstegn ved fremtiden for Laurent Mekies, som styrer raceteamet, og chassis-chefen Enrico Cardile. 

Efter skuffelsen i Bahrain kunne man læse, at Charles Leclerc havde mødtes en-til-en med Ferrari-præsident og Agnellli-familiens overhoved John Elkann for at tale fremtid.

- Det er helt og aldeles usandt, sagde Leclerc i Jeddah.

- Der har været mange rygter omkring teamet, som for 90 procents vedkommende er fuldstændigt uden hold i virkeligheden.

Charles Leclerc kvalificerede sig toer, fordi Max Verstappen udgik i Q2. Monegaskeren starter 12'er på grund af en motorstraf. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Charles Leclerc kvalificerede sig toer, fordi Max Verstappen udgik i Q2. Monegaskeren starter 12'er på grund af en motorstraf. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

- Jeg ved ikke, hvor de kommer fra, og for at være helt ærlig gider jeg ikke bruge energi på dem. Vi er nødt til at fokusere på os selv, sagde han.

Charles Leclerc starter søndagens grandprix som nummer 12, da han fik ti placeringers straf for at tage hul på sit tredje sæt kontrol-elektronik allerede til løb to. Det er ikke et element som normalt går i stykker, og Ferrari havde regnet med, at problemerne med driftsikkereden fra sidste sæson var fikset.

- På selve omgangen var jeg glad og virkelig på grænsen. På den anden side føles det som om, at Red Bull er ret langt foran. Og det er vores mål at slå dem, sagde Charles Leclerc efter sin andenplads i tidtagningen.

- Når det er sagt, er det bedre, end vi forventede til denne kvalifikation. Vi forventede at være lidt længere tilbage. Så der venter en masse arbejde forude.

Teamkammeraten Carlos Sainz starter firer:

Annonce:

- Vi har også store forventninger, men sandheden lige nu er, at vi er bag Red Bull med en ret stor margen. I løbet tror jeg, at vi kan kæmpe mod Aston Martin og Mercedes og køre med om podiet. Red Bull er meget hurtige, siger spanieren, som også skal bekymre sig om Max Verstappen, der kommer gennem feltet efter sine tekniske problemer under kvalifikation.

Ferrari er tættere på Mercedes og Aston Martin, end de er på Red Bull. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Ferrari er tættere på Mercedes og Aston Martin, end de er på Red Bull. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
 

Saudi-Arabiens Grand Prix er lidt af en lakmusprøve for Scuderia Ferrari. Forventningen efter sidste år var, at man i 2023 kunne udfordre Red Bull.

Bilen er designet med mindre luftmodstand (drag) og har en højere topfart, som var et af problemerne i fjor.

SF-23’eren var kun tredjebedst i Bahrain bag Red Bull og Aston Martin og kører de ikke med om sejren i Jeddah, hvor topfart er alt, ser italienerne og deres tifosi ind i en lang sæson - rygter om uro og omrokeringer kun vil tage til …

SE OGSÅ: Vigtige fremskridt: - Det var overraskende

Fernando Alonso er genopstået i Formel 1. HER KAN DU BLIVE KLOGERE på den spanske legende - hans meritter og mange skandaler.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: