Åbenlyst kaos: McLaren-duo uenig med topchefen

Både Fernando Alonso og Jenson Button fortsætter hos McLaren i 2016, siger Ron Dennis - hans kørere er ikke så skråsikre

Hjemmebane-grandprixet blev en frustrerende affære for McLaren-Honda. (Foto: Allover)
Hjemmebane-grandprixet blev en frustrerende affære for McLaren-Honda. (Foto: Allover)

Hvis McLaren prøver at skjule den åbenlyse konflikt, som udspiller sig i kulisserne, så lykkes det ikke særlig godt.

I flere tv-interview forsøgte storaktionær og topboss Ron Dennis søndag at overbevise seerne om, at der ingen grund er til spekulation om næste år.

Ganske vist var han ikke videre begejstret for Fernando Alonsos udtalelser over team-radioen, hvor han kaldte Honda-hesterkræfterne for en GP2-motor. Men kørerbesætningen ligger ifølge Ron Dennis klar:

- Jenson er på en toårs kontrakt og Fernando på en treårs kontrakt. Så simpelt er det.

Hvis sagen var så enkel, undrer det stort set alle andre med tilknytning til Formel 1-paddocken, hvorfor hverken Jenson Button eller senest Fernando Alonso vil svare bekræftende på dette simple spørgsmål: Vil vi se dig i Formel 1 næste år?

- Det ved jeg ikke. Der er stadig seks løb tilbage (rent faktisk er der kun fem, red.). Vi er nødt til at forbedre situationen og sikre, at vi er konkurrencedygtige og på toppen af vores problemer. Førsteprioriteten er at arbejde på dem, sagde Fernando Alonso umiddelbart efter løbet.

Humøret hos McLaren-Honda var bedre før end efter løbet på japanernes hjemmebane. Fra venstre Hondas motorsportschef Yasuhisa Arai, Jenson Button, Honda-præsident Takahiro Hachigo, Ron Dennis. (Foto: Allover)
Humøret hos McLaren-Honda var bedre før end efter løbet på japanernes hjemmebane. Fra venstre Hondas motorsportschef Yasuhisa Arai, Jenson Button, Honda-præsident Takahiro Hachigo, Ron Dennis. (Foto: Allover)

De fire første ord i den sætning kan der tolkes på, indtil Ron Dennis bakker sine ord op med en officiel udmelding.

- Hvis vi når Abu Dhabi uden forbedring, vil du så smutte?, fortsatte BBC's reporter.

- Jeg tror ikke, vi har forbedret os til Abu Dhabi. Jeg tror, de resterende løb bliver hårde. Vi kigger frem mod næste år. Min intention er at blive, helt sikkert, og vinde. Jeg er overbevist om, at vi vil vinde sammen, spørgsmålet er bare hvornår, sagde Alonso.

Formel 1 - 27. sep. 2015 - kl. 08:46 Alonso ydmyget på Hondas hjemmebane: 'Pinligt, meget pinligt'

Spanieren gav denne forklaring på sine kontroversielle udmeldinger over teamradioen.

- Ja, jeg følte mig ydmyget nogle gange. Det er frustrerende, når man ser andre kørere lave fejl, bremse for sent, køre uden for racing line, og så kigger du efter dem i bakspejlet på langsiden, og de er allerede oppe på siden af dig.

Hør Alonso give luft for sine frustrationer over team-radioen:

Weekenden har budt på rygte-historier om Fernando Alonso på vej væk fra McLaren, mens andre mener, han overvejer et sabbatår. Begge dele er blevet pure afvist af spanieren.

Button står til lønforhøjelse
I tilfældet Jenson Button har rygtestrømmen i hans slipstrøm lavet en U-vendning. Nu forlyder det fra engelske medier, at han får sin lønforhøjelse på 40 millioner kroner og dermed lander på en årsløn på 120 millioner og bliver endnu en sæson.

Men den 35-årige brite giver fortsat kun kryptiske og undvigende svar. Senest efter den skuffende 16. plads på Suzuka.

- Har det været dit sidste japanske grandprix som Formel 1-kører?

- Det har været mit første japanske grandprix uden for top-ti. Det gør lidt ondt, svarede Jenson Button på et ellers konkret spørgsmål.

- Fernando var meget åbenmundet på radioen, hvor han kaldte det en GP2-motor og situationen for pinlig. Mener du det samme?

- Øhh ... (tænkepause). Vi har meget arbejde foran os. Det er hårdt for os, fordi vi er vant til at kæmpe forrest. Lige nu kæmper vi slet ikke. Det er som en samurai-kriger uden rustning og sværd. Det er meget svært.

McLarens option på Jenson Button - og Kevin Magnussen - udløber på onsdag.

Se Formel Ekstra-eksperternes dom over Alonsos udbrud

Jenson Button på vej til sit foreløbigt sidste grandprix i Japan. (Foto: Allover)
Jenson Button på vej til sit foreløbigt sidste grandprix i Japan. (Foto: Allover)
 

Japans Grand Prix

1. Lewis Hamilton (Mercedes) 1.28,508

2. Nico Rosberg (Mercedes) +18,964 sekunder

3. Sebastian Vettel (Ferrari) +20,850

4. Kimi Räikkönen (Ferrari) +33,768

5. Valtteri Bottas (Williams) +36,746

6. Nico Hülkenberg (Force India) +55,559

7. Romain Grosjean (Lotus) 1,12 minutter

8. Pastor Maldonado (Lotus) 1,13

9. Max Verstappen (Toro Rosso) 1,35

10. Carlos Sainz (Toro Rosso) +1 omgang

11. Fernando Alonso (McLaren) +1 omgang

16. Jenson Button (McLaren) +1 omgang

Slut-stillingen i Formel 1 efter 19 løb

1. Lewis Hamilton (Mercedes) 381 point

2. Nico Rosberg (Mercedes) 322

3. Sebastian Vettel (Ferrari) 278

4. Kimi Räikkönen (Ferrari) 150

5. Valtteri Bottas (Williams) 136

6. Felipe Massa (Williamsa) 121

7. Daniil Kvyat (Red Bull) 95

8. Daniel Ricciardo (Red Bull) 92

9. Sergio Perez (Force India) 78

10. Nico Hülkenberg (Force India) 58

11. Romain Grosjean (Lotus) 51

12. Max Verstappen (Toro Rosso) 49

13. Felipe Nasr (Sauber) 27

14. Pastor Maldonado (Lotus) 27

15. Carlos Sainz (Toro Rosso) 18

16. Jenson Button (McLaren) 16

17. Fernando Alonso (McLaren) 11

18. Marcus Ericsson (Sauber) 9

19. Roberto Merhi (Manor) 0

20. Alexander Rossi (Manor) 0

21. Will Stevens (Manor) 0

22. Kevin Magnussen (McLaren) 0

Konstruktør-VM
1. Mercedes 703 point

2. Ferrari 428

3. Williams 257

4. Red Bull 187

5. Force India 136

6. Lotus 78

7. Toro Rosso 67

8. Sauber 36

9. McLaren 27

10. Manor 0

17 kommentarer
Vis kommentarer