Åbner Ferrari-dør: Kevin må være på listen

Sebastian Vettels fald fra tinderne åbner en dør for noget nyt blod, men det bliver formentlig først i 2021, spår Ekstra Bladets Formel 1-ekspert

Se baneanalysen til det kommende Grand Prix i Singapore.

Ferrari har en af de mest lovende kørere i feltet - og så har de Sebastian Vettel.

Den fire-dobbelte verdensmester, som seneste tog titlen i 2013, er faldet godt sammen i denne sæson, hvor han har set sig sat til vægs af unge Charles Leclerc.

Samlet ligger superstjernen kun nummer fem i VM-stillingen, og Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt, har tidligere skrevet, at han ser en kører, der er på vej mod pension.

Efter søndagens race, hvor Vettel dummede sig gevaldigt, er det ikke ligefrem roser, tyskeren høster.

Watt kan endda forstille sig, at Vettel allerede giver op inden længe. Samtidig åbner F1-eksperten døren på klem for Kevin Magnussen.

- K-Mag må være et navn på listen i Maranello, hvor man må indse at der er en reel mulighed for, at Vettel kaster håndklædet måske endda ved årets udgang. Giovanazzi gør det slet ikke godt nok til at blive forfremmet til Ferrari i 2020, skriver han i sin chat med brugerne på ekstrabladet.dk.

- Tanken er sjov, og der er da en mikroskopisk chance for, at det kunne blive til virkelighed...

Artiklen fortsætter under billedet...

Er der en chance for, at Kevin Magnussen kan havne i et Ferrari-sæde? Foto: Jan Sommer.
Er der en chance for, at Kevin Magnussen kan havne i et Ferrari-sæde? Foto: Jan Sommer.

En fyr som Daniel Ricciardo er i favoritfeltet til et Ferrari-sæde, mener Watt, der ser nogle store udfordringer for Magnussen, der har svært ved at vise sin kunnen i den upålidelige Haas-bil.

- Det er altid lettere at se godt ud i en bil, som kører i den skarpe ende af feltet, og det er pt. et lille problem for Magnussen. Lidt som det er mægtig svært at vurdere, hvor god George Russell egentlig er, når han højst bliver nummer næstsidst. Ville ønske Haas-bilen var bedre i år, så ville det se bedre ud mht., at K-Mag evt. kunne bejle til at Ferrari-sæde, som nok bliver ledigt senest 2021.

- Hvis vi tager danskerhatten godt ned over hovedet, så kunne det jo være en reel mulighed, at Vettel giver op og forlader sit sæde (jeg tror ikke på, han er i fare for at blive fyret), og hvis Ferrari står og mangler en kører til sædet, så er de i stand til at købe en kører fri fra deres kontrakt, og det vil jo nok være lettere at købe en Magnussen fri, når nu Haas er kunde hos Ferrari

Indtil nu kan Magnussen kun gøre én ting, og det er at give den så meget, som materialet kan holde til. Teamkammeraten Romain Grosjean har han i hvert fald styr på.

- Magnussen præsterer meget bedre end Grosjean lige nu, så danskeren er Haas' mindste problem. De skal forstå bilen og dækkene.

Se også: Stjernens hjerneblødning: Idiot!

Se også: Haas på grænsen: - Det slår dig langsomt ihjel

Se også: Kevin: - Jeg kæmper med alt

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere