Annonce:
Annonce:

Årets bedste for Haas: - Tillykke!

Efter en hæsblæsende afslutning scorede Daniel Ricciardo Renaults første podie siden comebacket, mens Romain Grosjean sikrede to vigtige point til Haas

Romain Grosjean scorede to point til Haas for en niendeplads. Årets bedste resultat til teamet. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean scorede to point til Haas for en niendeplads. Årets bedste resultat til teamet. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Formel 1

Kolde temperaturer og manglende forberedelse blev den cocktail til overraskende resultater i Eifels Grand Prix, som alle andre end topholdene håbede på.

Ja, Lewis Hamilton vandt igen foran Max Verstappen, men det er ikke hverdag, når Daniel Ricciardo scorer et podie for Renault, og Romain Grosjean henter to vigtige point til Haas for en niendeplads.

Kevin Magnussen var også i spil til point en overgang, men måtte nøjes med 13. pladsen.

- Godt arbejde, gutter. Tillykke med pointene. Velfortjent, sagde danskeren over radioen.

Haas splittede strategien for sine kørere, så Romain Grosjean var på en et-stopper, og Kevin Magnussen på en to-stopper, hvilket faldt ud til franskmandens fordel med lidt hjælp fra en safetycar til allersidst, som skabte en hæsblæsende afslutning.

Den gav mulighed for gratis pitstop og samlede feltet.

Kevin Magnussen blev 13'er. Han ville have været i spil til et enkelt point uden en safetycar, men for teamet hjalp den med at score to. Foto: Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen blev 13'er. Han ville have været i spil til et enkelt point uden en safetycar, men for teamet hjalp den med at score to. Foto: Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Begge Haas blev ude og med sin et-stopper var Grosjean oppe som syver ved genstarten. Trods sine hårde og gamle dæk formåede han at holde sig i top ti.

Yderst vigtigt for alle andre end de førende var også, at bilerne, som var taget med en omgang, fik lov til at overhale safetycar og komme på højde med de førende. Det gav dem en chance for at få varme ind i dækkene - ikke mindst dem som Grosjean på de hårde udgave - og ellers ville de have skøjtet rundt.

Magnussen lå lige uden for pointene, men faldt tilbage efter en hård kamp mod Ferraris Sebastian Vettel, hvor danskeren måtte køre af for at undgå kontakt.

- Vi kørte bare race, lød danskerens udlægning af den situation.

Starten på løbet var ikke en Magnussen-klassiker, men ikke desto mindre avancerede han to positioner til 13. pladsen, mens Grosjean var nede og vende sidstepladsen.

Annonce:

De første omgange blev kørerne for alvor testet af de for Formel 1 yderst kølige forhold på Nürburgring. Der skulle kæmpes for at holde racerne på banen, før dækkene kom helt op i temperatur og leverede det fornødne greb.

Som de eneste startede de to Alpha Tauri, Sebastian Vettel samt Romain Grosjean på medium mod resten af feltet på soft, og det firkløver havde det særligt svært til start. Et mindre mirakel, at ingen kørte galt, som feltet skøjtede rundt på de første omgange.

Denne weekend startede Kimi Räikkönen sit 323. Formel 1-grandprix og slog dermed Rubens Barricellos rekord.

Men det var virkelig et løb til glemmebogen for finnen, som klodset kørte Williams’ George Russell af og pådrog sig en ti sekunders straf.

Hamilton, Verstappen og Ricciardo tog de forreste placeringer. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
Hamilton, Verstappen og Ricciardo tog de forreste placeringer. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
 

På forhånd lignede det en gylden mulighed for Valtteri Bottas til at holde spænding i VM-kampen, efter finnen lørdag scorede pole-position. Løbet startede også fint for ham, men så opstod et problem med hybridsystemet i Mercedes-motoren, og han måtte udgå for første gang i år.

Annonce:

Dermed kunne kollegaen Lewis Hamilton nemt tangere Michael Schumachers 91. grandprix-sejre i Formel 1 endda samme weekend, som det var planen, at legendens søn Mick skulle have kørt en træning for Alfa Romeo. Tågen fredag spolerede den debut.

Hos Renault kan teamchef Cyril Abiteboul se frem til at blive tatoveret, for Daniel Ricciardo leverede teamets første podie, siden franskmændene vendte tilbage til Formel 1, med en tredjeplads bag Max Verstappen.

De to havde et væddemål, hvor Abiteboul vælger placering samt størrelse og australieren motivet, hvis han nåede at stå på podiet.

Mere om den historie senere!

Daniel Ricciardo var på podiet for første gang, siden han vandt i Monaco i 2018. Det var Renault første podie siden 2011. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Daniel Ricciardo var på podiet for første gang, siden han vandt i Monaco i 2018. Det var Renault første podie siden 2011. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Overraskende melding: - Ikke en kandidat

Masser af tilbud: Jeg er meget spændt

Har milliarder: Spøger hos Haas

Nico Hülkenberg fortjener også hædrende omtale, efter tyskeren anbefalede sig til teamcheferne med blændende kørsel fra sidste- til ottendepladsen.

Lance Stroll var ude med racermave, og tyskeren vikarierede for anden gang i denne sæson, men fik ingen træninger og kørte sine allerførste omgange i tidtagningens Q1.

Annonce:

Hele fem biler udgik: Russell (Räikkönen kørte ham af), Bottas (problem med hybridsystemet), Ocon (hydraulisk problem), Albon (motorproblem), Norris (motorproblem).

Mick Schumacher skulle have haft træningsdebut i Formel 1 for Alfa Romeo. Læs her hvad Ekstra Bladets Formel 1-ekspert mener om tyskeren med den berømte far (+).

Astronomiske tal: Verdens dyreste reservedele

Kevins egne biler: De første, største og fedeste

I fars lange skygge

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: