Årets bedste for Lundgaard: - Undskyld, gutter

Pole-position glippede, men Christian Lundgaard starter lørdag i forreste startrække for første gang i F2

Christian Lundgaard bejler til endnu en topplacering på Silverstone. Foto: Joe Portlock/Formula 1 via Getty Images/FIA Content Pool
Christian Lundgaard bejler til endnu en topplacering på Silverstone. Foto: Joe Portlock/Formula 1 via Getty Images/FIA Content Pool

En overgang lignede det en magtdemonstration fra Renaults danske stortalent Christian Lundgaard, som dog efter det ternede flag kan glæde sig over sæsonens bedste kvalifikation, selv om han manglede 0,122 sekunder til Callum Ilott på pole-position.

Ikke desto mindre betyder den næstbedste tid blandt F2-kørerne på Silverstone en startplacering i forreste startrække for første gang.

- Jeg lover, at det bliver en god en, sagde den 19-årige østjyde over radioen før sit sidste forsøg.

Løftet holdt han ikke helt.

- Vi har bilen til pole. Jeg dummede mig. Undskyld, gutter, lød det efterfølgende til ART Grand Prix-pitvæggen.

Forinden havde Christian Lundgaard i sidste weekend været flyvende på Silverstone. En bane, som han indtil sidste weekend slet ikke brød sig om.

Danskeren lå etter i tidtagningen efter begge forsøg på det første sæt dæk. Få fandt store forbedringer, da kørerne kom ud igen, men med superomgang lykkes Callum Iliot at score pole-position og de fire tilhørende bonuspoint.

Flere fik dog deres allersidste forsøg spoleret af et gult flag.

Startpositionen giver Lundgaard mulighed for at vinde terræn over for flere vigtige rivaler.

Se også: F1-team dømt for kopi: Får bøde og fratrækkes point

Se også: Grosjeans triste milepæl

Igen havde etteren i mesterskabet en forfærdelig kvalifikation. Robert Shwartzman var kun 11. hurtigst, mens Prema-teamkammerat Mick Schumacher kun blev otter.

Renault-rivalen Guanyu Zhou starter sekser, mens Lundgaards teamkammerat og sidste års nummer to i F3, Marcus Armstrong, starter som nummer 19.

Newzealænderen var 1,122 sekunder fra den danske side af ART Grand Prix-garagen. Det er en evighed i den sport ...

I F3 starter Frederik Vesti nummer fire til hovedløbet. Prema-teamkammeraten Logan Sargeant snuppede pole.

F3's hovedløb køres lørdag klokken 10.25, mens F2-kørerne skal i ilden 16.45

F2-stilling efter fem afdelinger

1. Callum Iliott (UNI-Virtuosi) 106 point

2. Christian Lundgaard (ART GP) 87 point

3. Robert Shwartzman (Prema) 85 point

4. Nikita Mazepin (Hitech) 71 point

5. Louis Delétraz (Charouz) 64 point

6. Yuki Tsunoda (Carlin) 62 point

7. Mick Schumacher (Prema) 61 point

8. Guanyu Zhou (UNI-Virtuosi) 61 point

9. Dan Ticktum (Dams) 59 point

10. Felipe Drugovich (MP) 46 point

Christian Lundgaard indtager andenpladsen i F2 efter de to første afdelinger. Foto: Joe Portlock/Pool/Formula 1 Sport og Spil Debriefing fra Steiermark: - Christian når Formel 1

- Nogle gange er man nødt til at tage et skridt tilbage for at tage to frem, siger Kevin Magnussen. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Sundt tegn hos Haas

Albon påkørte Magnussen og viste også tvivlsom kørsel under træning. Foto: Bryn Lennon/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watts karakterer: Slagter Kevins bøddel

7 kommentarer
Vis kommentarer